Asiatisk bowl med laks

Asiatisk bowl med laks
Opskrift til personer Opskrift til 2 personer

Forberedelsestid

20 minutter

Tilberedelsestid

10 minutter

Samlet tid

30 minutter

Beskrivelse

Nem opskrift på en asiatisk bowl med laks og grøntsager. Mættende og sund bowl med laks, som kan spises til aftensmad eller frokost.

Ingrediensliste

  • Marineret laks

  • 225 g. laksefilet
  • 2 fed hvidløg
  • 1 tsk. paprika
  • 2 spsk. olivenolie
  • salt/peber
  • Andet

  • 80 g. ris
  • 150 g. frosne edamamebønner uden bælg
  • 0,5 stk. granatæble
  • 0,5 stk. mango
  • 0,5 stk. agurk
  • 1 stk. avocado
  • 0,5 stk. lime
  • 4 spsk. chilimayo

Fremgangsmåde

  1. Start med at gøre laksen klar.
  2. Pres hvidløg i en hvidløgspresser. Bland det med paprika, olie, salt og peber.
  3. Skær skindet af laksen og skær den herefter ud i tern. Vend den i marinaden og sæt til side.
  4. Kog ris efter pakkens anvisning.
  5. Skyl edamamebønner i vand, så de tør op.
  6. Pil granatæble, så du får kernerne ud.
  7. Skær mango i tern. Skær avocado og agurk i skiver. Del lime i både.
  8. Varm en pande op med lidt olie.
  9. Kom laksestykkerne på panden. Steg dem på alle siderne, så de får farve.
  10. Anret dine bowls med ris i bunden. Kom herefter laks og frugt og grønt på.
  11. Top med chilimayo eller server ved siden af.
Bedøm denne ret

Opskrift på asiatisk bowl med laks

En farverig og smagfuld asiatisk bowl med laks og masser af grønt! Der er intet som en farverig bowl, hvor der er skruet godt op for det grønne. Det er en fryd for både øjne og mund. Vi elsker sådan en bowl her, da det er en af de bedste måder at få skruet op for ens grøntindtag på. Her har vi lavet bowls med stegt laks, mango, bønner, agurk, granatæble og toppet med chilimayo. En af de helt nemme bowls, som ikke tager lang tid at lave.

Når vi spiser vores bowls til aftensmad, så laver vi gerne en bund af kogte ris, quinoa, bulgur eller noget andet i den dur. Så holder den os mæt længe, fremfor hvis det blot var frugt og grønt. Vi bliver i hvert fald hurtigt sultne igen, hvis der ikke lige er lidt ris eller andet. Men det er til gengæld sådan en aftensmad eller frokost, som ikke ligger tungt i maven. Man kan derfor sagtens tage ud og løbe en tur eller dyrke sport kort tid efter man har spist sådan en.

LÆS OGSÅ: Se flere opskrifter på asiatisk mad her

Asiatisk bowl med laks

Bowl med laks og ris

Udover laks og ris, så har vi kommet godt med frugt og grønt i. Vi har brugt edamamebønner, agurk, avocado, granatæblekerner og mango. Det er den absolut bedste kombination! Men du kan jo bruge alverdens grønt. Det kunne være peberfrugt, revet gulerod, majs eller tomater. Brug dine grøntsagsrester, så du samtidig undgår madspild.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Skriv en kommentar