Asiatisk gris med chilisauce

asiatisk gris med chilisauce
Opskrift til personer Opskrift til 2 personer

Forberedelsestid

20 minutter

Tilberedelsestid

20 minutter

Samlet tid

40 minutter

Beskrivelse

Den lækreste opskrift på smagfuld gris i asiatisk marinade med chilisauce og ris. En god og anderledes ret til når du skal prøve noget nyt.

Ingrediensliste

  • Asiatisk gris

  • 400 g. hakket svinekød
  • 2 spsk. chilisauce
  • 4 spsk. sojasauce
  • 4 spsk. brun farin
  • 4 fed hvidløg
  • 2 cm. frisk ingefær
  • 0,5 tsk. chiliflager
  • 0,5 bundt forårsløg
  • 1 stk. rød peberfrugt
  • Andet

  • 40 g. sweet chilisauce
  • 160 g. ris

Fremgangsmåde

  1. Kog ris efter anvisningen på pakken.
  2. Hak hvidløg og ingefær fint. I en skål blandes det med chilisauce, soya, brun farin og tørret chili.
  3. En pande opvarmes med lidt fedtstof.
  4. Hakket grisekød kommes på panden og steges ved høj varme i 5-7 minutter.
  5. Herefter tilsættes marinaden og kødet steger videre i 10 minutter ved middel varme under omrøring.
  6. Hak peberfrugt og forårsløg groft og tilsæt det til sidst i panden. Lad det stege med i et par minutter mere.
  7. Anret nu med ris og sweet chili sauce.
Bedøm denne ret

Opskrift på asiatisk gris med chilisauce

Her får en af de bedste opskrifter på asiatisk gris i chilisauce. Det er hakket grisekød, som er stegt på panden i en lækker chilimarinade med peberfrugt og forårsløg. Det er en virkelig smagfuld ret, som kan serveres med kogte ris eller nudler. Den smager virkelig helt fantastisk og så er den super let at lave!

Det er en anderledes måde at lave hakket grisekød. Sommetider kan man komme til at lave det samme, såsom frikadeller, karbonader osv. Det er bestemt også gode klassiske retter, men er man til at prøve lidt nye smage, så kan denne asiatiske ret bestemt anbefales. Hvis man ikke er til forårsløg eller peberfrugt, så kan man også sagtens erstatte disse grøntsager med eksempelvis porrer, squash eller gulerødder. Vi synes blot at peberfrugt og forårsløg passer helt perfekt til denne ret, da det er grøntsager, som blot skal svitses hurtigt på panden.

LÆS OGSÅ: Thaisuppe med rejer

asiatisk gris på pande

asiatisk gris med chilisauce

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Kommentarer

  1. Skøn opskrift! Jeg er bare vild med de der nemme smovsede hverdags opskrifter med hakket kød. Flere af dem, tak! ?
    Til opskriften her tilføjede jeg en hel del frosne soyabønner og friskpresset limesaft. Det fungerede godt med resten af retten. Vi spiste brune ris til.

  2. Helt fantastisk opskrift ? Vi elsker den her hjemme og har fået den en del gange nu ☺️
    Kan klart anbefales ??

  3. Chilisauce- hvilken slags er det? Er det stærk chili sauce?
    Og 2 cm ingefær – hvor mange gram er det ca? 🙂
    Tak 🙂

  4. Har lavet den for første men bestemt ikke sidste gang i dag. Den var dejlig spicy. Tak for jeres gode opskrifter. Dem bruger vi rigtig tit ☺️

  5. Så lækker en ret dom vi har lavet mange gange. Er ved at gå mere væk fra kød, hvad vil i anbefale som vegetar ✨
    Kh

  6. Da jeg ikke kan tåle peberfrugt kom jeg frisk spinat i , også fordi jeg har brugt hakket kyllingekød.. 1000 tak for jeres opskrifter, kan altid finde inspiration i dem😁

Skriv en kommentar