Tilmeld nyhedsbrev

Asiatisk gris med chilisauce

asiatisk gris med chilisauce

Asiatisk gris med chilisauce

Opskrift til 2 personer

Forberedelsestid

20 minutter

Tilberedelsestid

20 minutter

Samlet tid

40 minutter

Beskrivelse

Den lækreste opskrift på smagfuld gris i asiatisk marinade med chilisauce og ris. En god og anderledes ret til når du skal prøve noget nyt.

Ingrediensliste

Asiatisk gris

  • 400 g. 6-10% hakket grisekød
  • 2 spsk. chilisauce
  • 4 spsk. soya
  • 4 spsk. brun farin
  • 4 fed hvidløg
  • 2 cm ingefær
  • 1/2 tsk. tørret chili
  • 1/2 bundt forårsløg
  • 1 rød peberfrugt

Andet

  • 40 g. sweet chili sauce
  • 200 g. ris

Fremgangsmåde

  1. Kog ris efter anvisningen på pakken.
  2. Hak hvidløg og ingefær fint. I en skål blandes det med chilisauce, soya, brun farin og tørret chili.
  3. En pande opvarmes med lidt fedtstof.
  4. Hakket grisekød kommes på panden og steges ved høj varme i 5-7 minutter.
  5. Herefter tilsættes marinaden og kødet steger videre i 10 minutter ved middel varme under omrøring.
  6. Hak peberfrugt og forårsløg groft og tilsæt det til sidst i panden. Lad det stege med i et par minutter mere.
  7. Anret nu med ris og sweet chili sauce.

Bedøm denne ret

REKLAME: Opskriften er lavet i samarbejde med Glad for Gris #gladforgris #partofaeuropeanmovementformoretaste

Opskrift på asiatisk gris med chilisauce

Her får en af de bedste opskrifter på asiatisk gris i chilisauce. Det er hakket grisekød, som er stegt på panden i en lækker chilimarinade med peberfrugt og forårsløg. Det er en virkelig smagfuld ret, som kan serveres med kogte ris eller nudler. Den smager virkelig helt fantastisk og så er den super let at lave!

Det er en anderledes måde at lave hakket grisekød. Sommetider kan man komme til at lave det samme, såsom frikadeller, karbonader osv. Det er bestemt også gode klassiske retter, men er man til at prøve lidt nye smage, så kan denne asiatiske ret bestemt anbefales.

LÆS OGSÅ: Thaisuppe med rejer

snit forårsløg snit peberfrugt

Hvis man ikke er til forårsløg eller peberfrugt, så kan man også sagtens erstatte disse grøntsager med eksempelvis porrer, squash eller gulerødder. Vi synes blot at peberfrugt og forårsløg passer helt perfekt til denne ret, da det er grøntsager, som blot skal svitses hurtigt på panden.

asiatisk gris på pande

asiatisk gris med chilisauce

Følg også med på de sociale medier 

Du kan følge med på vores Facebookside, hvor vi ugentligt lægger spændende nye opskrifter op. Vi er også påInstagram, hvor vi nok er mest aktive. Du kan følge med på Instagram lige her.

Kommentarer

  1. Skøn opskrift! Jeg er bare vild med de der nemme smovsede hverdags opskrifter med hakket kød. Flere af dem, tak! 😊
    Til opskriften her tilføjede jeg en hel del frosne soyabønner og friskpresset limesaft. Det fungerede godt med resten af retten. Vi spiste brune ris til.

Skriv en kommentar

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven