Thaisuppe med rejer
Forberedelsestid
10 minutterTilberedningstid
30 minutterSamlet tid
40 minutterBeskrivelse
Nem opskrift på den bedste hjemmelavede thaisuppe med rejer. Lavet på kokosmælk og rød karrypasta, så er det nem og let hverdagsmad. Den er så lækker til aftensmad.
Ingrediensliste
- 1 stk. løg
- 1 stk. rød peberfrugt
- 3 fed hvidløg
- 6 tsk. rød karrypasta
- 1 spsk. akaciehonning
- 7 dl. vand
- 1 stk. grøntsagsbouillonterning
- 400 ml. kokosmælk
- 200 g. ris
- 400 g. rejer
- 0,5 bundt frisk persille
Fremgangsmåde
- Kog ris efter pakkens anvisning.
- Skær løg, rød peber og hvidløg i små stykker.
- I en gryde varmes enten lidt olie eller smør op. Herefter tilsættes løg, rød peber og hvidløg. Lad det hele svitse i 4-5 min.
- Tilsæt rød karrypasta og akaciehonning. Rør det hele godt rundt.
- Tilsæt vand, grøntsagsbouillionterning og kokosmælk.
- Lad det hele opkoge i 10-15 min.
- Tilsæt til sidst kogte ris og rejer. Server med det samme, evt. med friskhakket koriander eller persille på toppen.
Mummum anbefaler: Vores favoritter
Madlavning er bare nemmere, når udstyret er i orden. Hvis du står og mangler en opgradering, er her vores 2 favoritter, når vi laver denne ret:
Ovenstående indeholder reklamelinks for en eller flere af vores samarbejdspartnere (KitchenOne, KitchenTime og Kop & Kande). Køber du igennem dem, støtter du Mummum med et mindre beløb – uden det koster dig noget.
Opskrift på thaisuppe med rejer
Opskrift på den bedste og nemmeste thaisuppe med rejer. Den er lavet på cremet kokosmælk og rød karrypasta, så den er på alle måder nem at lave.
Man kan også sagtens udelade rejerne, hvis man gerne vil have en vegetar udgave af retten. På samme måde kan man i stedet for rejer også tilsætte kylling. Det er i hvert fald en rigtig god grundopskrift på thaisuppe.
LÆS OGSÅ: One-pot thaisuppe med kylling
Nem thaisuppe med masser af smag
Med den her opskrift kan du altså lave en super nem thaisuppe. Den er lavet med rød karrypasta, som giver suppen masser af smag. Har du prøvet at lave mad med karrypasta før? Det er en blanding af en masse lækre krydderier og ingredienser. Skal det være ekstra godt og ekstra smagfuldt, så kan vi anbefale at købe en rød karrypasta i et asiatisk supermarked. Her kan man få en stor bøtte for ingen penge, som holder i lang tid.
Følg også med på de sociale medier
Du kan følge med på vores Facebookside, hvor vi ugentligt lægger spændende nye opskrifter op. Vi er også på Instagram, hvor vi nok er mest aktive. Du kan følge med på Instagram lige her.
Kommentarer
Hejsa, kan suppen fryses ned?🤗
Hej,
Ja uden fyld 🙂
Kh
Hej,
Kan man bruge grøn karrypasta i stedet for rød?
Vh Lærke
Hej,
Ja, smagen bliver selvfølgelig bare anderledes 🙂
Kh
Hej
Kan man godt bruge kylling, da jeg ikke kan er så glad for rejer.
Hej,
Ja sagtens 🙂
Kh
Hejsa. Har spist suppen de sidste to dage da vi er 2 personer men lavede til 4 personer. Suppen smager dejligt på første dagen men fantastisk på anden dagen. Så den bliver en fast del af vores retter. Tak for opskriften
Hej Berit,
Det lyder bare godt. Dejligt at suppen faldt i god jord 🙂
Kh
Kan man bruge andet end ris da jeg holder mig væk fra ris, mel, kartofler m.m.? 🙂
Hej Tina,
Du kan udelade det helt eller bruge en erstatning for ris, som blomkålsris eksempelvis 🙂
Kh
Når der i fremgangsmåden står kokossukker, menes der så honning?
Hej Malene
Ja, der har lige sneget sig en fejl ind. Det er rettet nu 🙂
Knus