Asiatisk kyllingesuppe med ris

Asiatisk kyllingesuppe med ris
Opskrift til personer Opskrift til 4 personer

Forberedelsestid

10 minutter

Tilberedningstid

60 minutter

Samlet tid

1 time og 10 minutter

Beskrivelse

Nem opskrift på en smagfuld asiatisk kyllingesuppe med ris. En smagfuld suppe med kylling med fyld af kogte ris, pak choi og chiliolie.

Ingrediensliste

  • Kyllingesuppe

  • 1 stk. hel kylling
  • 3 stk. gulerod
  • 2 stk. løg
  • 2 fed hvidløg
  • 0,5 spsk. sesamolie
  • 1 spsk. fiskesauce
  • vand
  • salt/peber
  • 2 spsk. raps- eller solsikkeolie
  • Andet

  • 2 stk. pak choi
  • 320 g. ris
  • 4 tsk. crispy chiliolie
  • 0,25 bundt forårsløg
  • 0,5 bundt frisk koriander
  • 1 spsk. sort sesam
Læg i kurven til
I samarbejde med Nemlig.com

Fremgangsmåde

Kyllingesuppe

  1. Snit løg, hvidløg og gulerod groft.
  2. Opvarm olie og sesamolie i en gryde og brun kylling af på alle sider.
  3. Kom herefter grøntsager i gryden og svits af et par minutter..
  4. Kom vand i gryden så det dækker kyllingen og tilsæt fiskesauce. Skru lidt ned for varmen, så den står på middel.
  5. Lad det simre under låg i cirka 45-60 minutter til den er færdigtilberedt (lad den gerne stå længere tid, hvis du har tiden).
  6. Tag kyllingen op og pil kødet fra.
  7. Hæld væden gennem en si og pres saften ud af skrog og grøntsager. Smag på suppen. Vil du have den mere intens, så kan du koge den lidt mere ind. Smag til med salt og peber.
  1. Kog ris som anvist på emballagen.
  2. Skyl pak choi og sauter kort på pande i lidt olie umiddelbart inden servering.
  3. Anret i en dyb skål. Kom lidt ris i bunden og top med kyllingekød. Kom en god mængde suppe i i skålen. Kom lidt pak choi ved siden af kylling. Fordel lidt crispy chiliolie, finthakket forårsløg og sort sesam udover og top med frisk koriander.

Opskrift på asiatisk kyllingesuppe med ris

Her får du opskriften på en smagfuld og lækker asiatisk kyllingesuppe med ris. Den er helt perfekt at lune sig på i den her tid, hvor der bare er sindsygt koldt. Den er også helt perfekt, hvis man går og er lidt småsyg. Der er altså intet som en god og smagfuld suppe, hvis helbredet skrænter en smule. Den er selvfølgelig også god selvom man ikke er syg. En kraftig og smagfuld kyllingesuppe, som serveres med kylling, kogte ris, stegt pak choi, crispy chili olie og frisk koriander. Det er en af de bedste kylllingesupper, som vi har fået.

Man kan selv styre hvor intens smagen af selve suppen skal være. Har man tiden, så kan man lade den simre længere tid eller lad selve suppen koge mere ind, når du har taget kylling og grøntsager op. Det er en forholdsvis mild suppe, som bare får en dejlig smag fra kylling og grøntsager. Vil man give den en mere kraftig smag, så kan man nemt lade sig inspirere af pho ga, som indeholder flere krydderier. Men dette er en mere mild suppe, som vores børn også elsker. De får blot ris, kylling og selve suppen og undværer toppingen.

LÆS OGSÅ: Se alle vores opskrifter på sødt bagværk her

Asiatisk kyllingesuppe med ris

Suppe med kylling og ris

En smagfuld og let suppe med kylling og ris. En god kyllingesuppe må nok være en af vores favoritter, når det kommer til suppe. Der er bare noget over sådan en intens suppe, som er kogt på en hel kylling og grøntsager. Det er bare lækkert at varme sig på sådan en skål her i den kolde tid.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers. Er du vild med vores opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan købe her.

Skriv en kommentar