Kyllingesuppe

Kyllingesuppe
Opskrift til personer Opskrift til 4 personer

Forberedelsestid

20 minutter

Tilberedelsestid

2 timer

Samlet tid

2 timer og 20 minutter

Beskrivelse

Nem og lækker opskrift på gammeldags kyllingesuppe kogt på en hel kylling. Server med flutes eller brød til, så har du lækker aftensmad.

Ingrediensliste

  • 1 stk. hel kylling
  • 1,5 liter vand
  • 4 stk. gulerod
  • 0,5 stk. selleri
  • 2 stk. porre
  • 2 stk. løg
  • 3 fed hvidløg
  • 1 spsk. salt
  • 1 tsk. peberkorn
  • 4 stk. laurbærblade
  • 0,5 bundt frisk persille

Fremgangsmåde

  1. Skyl kyllingen og læg den i en gryde. Kom vand i indtil det dækker kyllingen.
  2. Bring vandet i kog og fjern eventuelt skum i takt med, at kyllingen koger. Dette gøres nemt med en ske.
  3. Skær toppene af porrene og skær i grove stykker. Skær halvdelen af gulerødderne i grove tern også. Del løg i kvarte. Pil hvidløg.
  4. Kom de grove grøntsager i vandet med kyllingen og tilsæt laurbærblade og frisk persille, peberkorn og salt.
  5. Sæt låg på gryden og lad det simre ved lav/middel varme i to timer.
  6. Indtil suppen er kogt færdig gøres suppefyldet klar. Skræl og snit de resterende gulerødder og selleri til fine tern. Skær porrer i små skiver. Læg det til side i en skål.
  7. Når suppen har kogt tages kyllingen op og lægges til side. Si suppen for grøntsager, peberkorn osv.
  8. Hæld det finthakkede suppefyld i og lad suppen koge yderligere 5-10 minutter.
  9. I mellemtiden plukkes kødet af kyllingen og skæres i passende stykker.
  10. Inden servering tilsættes kyllingekød og suppen smages til med salt og peber.
Bedøm denne ret

Opskrift på kyllingesuppe

En gammeldags, klassisk kyllingesuppe med trevlet kylling og grøntsager. Sådan en klar suppe med kylling skal man på ingen måde undervurdere. Især ikke, når den har stået og simret i et par timer og er lavet på en hel kylling. Det giver den lækreste klare suppe med masser af smag. Det er virkelig for sjældent, at vi får sådan en omgang her, men hold op hvor er det godt! På sådan en kølig efterårs- eller vinterdag, så er der intet som en skål varm suppe at lune sig på. Man kan sagtens lave sådan en suppe her på bouillon, men vi vil til enhver tid anbefale, at du selv koger den på en hel kylling. Lad duften brede sig i køkkenet imens den står og simrer. Det bliver simpelthen ikke bedre!

Server din hjemmelavet klare suppe med noget godt flutes til. Måske du har overskud til at bage flutes selv? Ellers kan det også sagtens gå med nogle færdigkøbte flutes. Det er bare altid godt med lidt brød til, som man kan dyppe i suppen.

LÆS OGSÅ: Find alle vores opskrifter på aftensmad her

Kyllingesuppe

Klar suppe med kylling og grøntsager

Vi kalder den her klare suppe for en kyllingesuppe, men den går også under navnet ‘klar suppe’. Det er den der suppe, som du måske kender fra Mou, som man tilsætter kød- og melboller til. Vi har her blot udnyttet hele kyllingen og serveret kyllingekødet i suppen. Mange koger også bare selve suppen på den hele kyllingen og så bruger de hønsekødet til en omgang høns i asparges.

Kyllingesuppe

Kan jeg fryse suppen?
Ja, du kan sagtens fryse den. Vi vil dog anbefale dig blot at fryse den klare suppe ned. Så kan du tilsætte kylling og grøntsager, når den varmes op igen. Det er også genialt at lave en stor portion klar suppe og så fryse ned i små portioner. Så kan du nemt servere hjemmelavet kyllingesuppe og så blot koge noget kyllingebryst og tilsætte.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Skriv en kommentar