Asiatiske kyllingefrikadeller

Opskrift på asiatiske kyllingefrikadeller
Opskrift til stk. Opskrift til 12 stk.

Forberedelsestid

10 minutter

Tilberedelsestid

15 minutter

Samlet tid

25 minutter

Beskrivelse

Opskrift på de bedste asiatiske kyllingefrikadeller med peberfrugt, basilikum, forårsløg og ingefær. Nemme og smagfulde thai frikadeller med grøntsager.

Ingrediensliste

  • 400 g. hakket kylling
  • 1 stk. løg
  • 2 fed hvidløg
  • 0,25 bundt frisk basilikum
  • 0,25 bundt forårsløg
  • 0,5 stk. rød peberfrugt
  • 1 stk. æg
  • 2,5 spsk. hvedemel
  • salt/peber
  • Marinade

  • 2 spsk. chilisauce
  • 2 spsk. sojasauce
  • 2 spsk. brun farin
  • 2 fed hvidløg
  • 1 cm. frisk ingefær

Fremgangsmåde

  1. Først skal den asiatiske marinade laves. Riv ingefær og pres hvidløg. Bland det med alle ingredienserne til marinaden. Sæt marinaden til side, imens du laver farsen.
  2. Snit løg, hvidløg, basilikum, forårsløg og rød peberfrugt fint.
  3. Rør det sammen med hakket kyllingefars, æg og hvedemel. Tilsæt salt og peber også.
  4. Hvis farsen virker for våd, så tilsæt lidt ekstra mel.
  5. Varm en pande op med olie eller smør.
  6. Form ca. 12 frikadeller ud af farsen. Et godt tip er at bruge en ske, som dyppes i vand imellem hver frikadelle. Form frikadellen mellem skeen og din håndflade.
  7. Steg dem på panden ved medium varme i ca. 4-6 minutter på hver side (eller mere, alt efter hvor varm og effektiv din pande er). Steg dem til de er gyldne. Lige inden de er færdige, så pensles de med marinaden på begge sider. Lad dem herefter stege ca. 1 min. på hver side.
  8. Tag dem af panden og læg dem evt. på en tallerken med køkkenrulle på, så det kan suge noget af fedtstoffet.
  9. Server med det samme.
Bedøm denne ret

Opskrift på asiatiske kyllingefrikadeller

Opskrift på de bedste asiatiske kyllingefrikadeller med peberfrugt, basilikum, forårsløg og ingefær. Nemme og smagfulde thai frikadeller med grøntsager, som er perfekte til aftensmad. Server kartofler eller ris til og evt. en god grøn salat. Det er super smagfuld mad, som samtidig indeholder grøntsager. Vi marinerer kyllingefrikadellerne med en hjemmelavet marinade lavet med soya, brun farin, hvidløg og ingefær. Den er fyldt med smag og giver samtidig en pæn farve til frikadellerne.

LÆS OGSÅ: Sunde kyllingefrikadeller

Opskrift på asiatiske kyllingefrikadeller

Kyllingefrikadeller med grøntsager

Det er nemt at tilføje grøntsager til kyllingefrikadeller. I disse er der peberfrugt, forårsløg, ingefær og frisk basilikum i. Det giver masser af smag til frikadellerne, især forårsløg og den friske basilikum. Du kan også sagtens bruge tørret basilikum. Det er lidt billigere og nemmere at få fat i.

Opskrift på asiatiske kyllingefrikadeller

Thai kyllingefrikadeller

De her thai kyllingefrikadeller er fyldt med smag. Vi pensler dem med vores asiatiske marinade, som lige giver det sidste til frikadellerne. Du kan selvfølgelig også sagtens udelade marinaden, men den giver virkelig en helt fantastisk smag til frikadellerne.

Opskrift på asiatiske kyllingefrikadeller

Hvad kan jeg servere som tilbehør til asiatiske kyllingefrikadeller?

Hvis du virkelig skal servere et lækkert måltid, så laver du en smagfuld og lækker salat til dine asiatiske frikadeller. Vi kan blandt andet anbefale den her salat med perlespelt, pesto og feta. Den er fyldt med smag og vil uden tvivl være super lækker dertil. Hvis det skal være mere simpelt, så ville vi servere nogle små bagte kartofler med skræl på og evt. blot en simpel grøn salat med spinat, agurk, tomat og feta.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

 

Kommentarer

    1. Hej Nanna,

      Bare en stærk chilisauce fra sådan en lille flaske. Du kan også bruge Sriracha chilisauce.

      Kh

Skriv en kommentar