Avocadomad med blødkogt æg

avocadomad med blødkogt æg
Opskrift til person Opskrift til 1 person

Forberedelsestid

10 minutter

Tilberedelsestid

15 minutter

Samlet tid

25 minutter

Beskrivelse

Den her opskrift er til dig der vil lave en let, sund og forfriskende frokost. Sprødt rugbrød med avocado, tomat og blødkogt æg.

Ingrediensliste

  • 2 skiver rugbrød
  • 1 stk. avocado
  • 2 stk. æg
  • 1 stk. tomat
  • salt/peber

Fremgangsmåde

  1. Bring vand i kog i en lille gryde.
  2. Når vandet koger lægges æggene stille i vandet. Lad dem koge 6 min.
  3. I mellemtiden ristes rugbrød i ovnen (5 min) eller på brødristen.
  4. Mos eller snit avocado og læg det på rugbrøddet.
  5. Skær tomater i skiver og læg dem på avocadoen.
  6. Pil æggene og skær dem lidt op på midten. Lad blommen flyde og drys med salt og peber. Top med persille eller timian.
Bedøm denne ret

Opskrift på avocadomad med blødkogt æg

Her får du opskriften på en lækker avocadomad med blødkogt æg og tomat. En rigtig god og nem frokost til når du vil forkæle dig selv lidt. Vi elsker nemme frokoster, som lige er gjort lidt ekstra lækre uden de store ekstra ting. Vi er ikke sådan til en klapsammen rugbrød og derfor gør vi altid lidt for at vores frokost lige er lidt lækker.

Du kan tilsætte det du vil på den her avocadomad. Vi forestiller os at en klat pesto eller andre friske grøntsager vil være rigtig godt hertil også. Vi får også sommetider disse rugbrødder med spejlæg istedet for blødkogt æg. Det er også en super god mad.

LÆS OGSÅ: Lækker laksemad med agurk og grønt

avocadomad med blødkogt æg

Sund avocadomad

Sådan en sund avocadomad går man aldrig galt i byen med. Den er perfekt til frokost eller morgenmad og samtidig mætter den rigtig godt. Sørg for at bruge en avocado, som er godt moden, så den er cremet og lækker. Der er intet værre end en hård avocado, som man ikke kan få ud af skrællen. Hvis du vil gøre den lidt ekstra lækker, så kan du også tilføje et par skiver serranoskinke eller sprød bacon til maden.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Kommentarer

    1. Hej,

      Du kan se kalorieindhold på alle vores opskrifter som medlem af Mit Mummum og i vores app 🙂

      Kh

Skriv en kommentar