Tilmeld nyhedsbrev

Bagt pasta med laks og spinat

Bagt pasta med laks og spinat

Opskrift til 2 personer

Forberedelsestid

20 minutter

Tilberedelsestid

30 minutter

Samlet tid

50 minutter

Beskrivelse

Nem opskrift på bagt pasta i fad med laks og spinat. Det er nem og sund aftensmad, som ikke kræver mange ingredienser. Pastaretter er generelt nemme og denne bagte version er endnu nemmere, da den passer sig selv i ovnen.

Ingrediensliste

  • 1 porre
  • 100 g. frossent spinat
  • 3 fed hvidløg
  • 5 dl. piskefløde
  • 1/2 dl. hvidvin
  • Salt/peber
  • 200 g. laksefiletter
  • 170 g. fuldkornspasta
  • 20 g. parmesan

Fremgangsmåde

  1. Porre snittes fint. Hvidløg presses i en hvidløgspresser eller skæres i meget fine små stykker.
  2. I en gryde varmes lidt olie op. Herefter tilsættes porre, hvidløg og frossent spinat.
  3. Tilsæt nu hvidvin og lad det koge i et par minutter, indtil alkohol er fordampet.
  4. Tilsæt fløde og lad det hele koge op.
  5. Smag til med salt og peber.
  6. Tag gryden af varmen. Tilsæt laks skåret i tern og pasta.
  7. Fordel blandingen i et ovnfast fad. Jeg brugte et fad i størrelsen 26 x 20 cm.
  8. Put sølvpapir over fadet og bag det ved 190 grader varmluft i 20 minutter.
  9. Tag dit fad ud af ovnen og fjern sølvpapir og sæt fadet tilbage i ovnen og giv det yderligere 10 min.
  10. Tag dit fad ud af ovnen og riv lidt frisk parmesan på toppen. Server evt. med ristet brød eller flute til.

Bedøm denne ret

Nem opskrift på en lækker bagt pastaret med laks og spinat. En nem og lækker hverdagsret, som er perfekt til aftensmad. Laks, spinat og pasta er bare altid en god kombination.

Og i denne bagte pastaret, så er hele arbejdet også gjort nemt. Vi elsker de her one pot lignende retter, hvor alt bare skal i ét fad og så i ovnen. Det er nemlig dejligt med nem aftensmad, især de dage, hvor man er sent hjemme fra skole eller arbejde.

Så i stedet for at falde i fælden med take-away løsninger, så elsker vi at lave de her alt-i-et-fad retter, som kan passe sig selv i ovnen, imens man kan ordne vasketøj eller noget andet.

LÆS OGSÅ: Pasta i dildcreme med laks

Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Kommentarer

Skriv en kommentar

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven