Bagte kartofler med hvidløgssmør Bagte kartofler med hvidløgssmør Opskrift til 12345678910 stk. Opskrift til 8 stk. Forberedelsestid 10 minutter Tilberedelsestid 1 time Samlet tid 1 time og 10 minutter Del Pin Print Beskrivelse Nem og lækker opskrit på bagte kartofler i staniol med hjemmelavet hvidløgssmør. En lækker måde at lave bagte kartofler i ovn på. Ingrediensliste Bagekartofler 8 stk. bagekartoffel Hvidløgssmør 50 g. smør 2 fed hvidløg salt 0,5 bundt frisk persille Fremgangsmåde Opvarm ovnen til 175 grader varmluft. Rens og skrub kartoflerne godt. Pak dem ind i sølvpapir og læg dem på en bageplade med bagepapir. Bages i ca. 1 time eller indtil de er møre. Prik i dem med en gaffel for at se om de er færdigbagte. Imens laves hvidløgssmør. Hak hvidløg og persille fint. Bland det sammen med smør og salt. Server dine bagte bagekartofler med hvidløgssmør. Bedøm denne ret Lås skærm Opskrift på bagte kartofler med hvidløgssmør Super nem opskrift på bagte kartofler med hjemmelavet hvidløgssmør. Bagt kartoffel er en rigtig nem måde at lave kartofler på i ovn. Kogte kartofler kan nemt gå hen og blive en kedelig måde at få kartofler på, hvis du spørger os. Derfor elsker vi engang imellem at lave bagte bagekartofler i ovn. Men det er også lidt en glemt ret, da man nogle gange glemmer, hvor simpelt og nemt det egentlig er med bagekartofler. Vi får altid hvidløgssmør til, når vi får bagte kartofler. Det er som om det går hånd i hånd og så giver det masser af smag til kartoflen uden det kræver en masse arbejde. Du kan servere de bagte kartofler til noget lækkert kød, når man har gæster på besøg eller du kan servere dem til indbagt kylling i butterdej med spinat. En god ide til at pifte sin hvidløgssmør op på er at tilføje lidt hakket persille. LÆS OGSÅ: Hasselback kartofler Bagte kartofler i ovn Bagekartofler er som sagt en super nem måde at lave bagte kartofler i ovn på. Man pakker blot kartoflerne ind i staniol og så afhænger tiden i ovnen af hvor store kartofler er. I gennemsnit skal de cirka have 40-60 minutter i ovnen. Herefter pakkes de ud af staniol og der skæres et kryds øverst i kartoflerne. Her kan man så fylde med almindelig smør, hvidløgssmør eller kryddersmør. Bagte kartofler på grill eller i bål Man kan også lave bagte kartofler på sin grill eller sit bål. Hvis man vil lave dem på grillen er det samme fremgangsmåde med tilberedningen. På grillen skal de have høj indirekte varme i 40-50 minutter indtil de er møre. Tiden afhænger af størrelsen. Det gør ikke noget, at de får lidt længere så man er sikker på, at de er færdige. Hvis man vil lave dem på bålet er det også samme fremgangsmåde med tilberedningen. Man skal lægge bagekartoflerne i gløderne og ikke flammerne. Bagekartoflerne skal have 20 minutter. Prøv derefter at tage én kartoffel ud og se om den er mør indeni ved at åbne den og prikke med en gaffel. Hvis den ikke er mør nok, så kan du bare pakke den sammen og smide den i gløderne igen. Følg også med på de sociale medier Følger du med på vores Instagram? Hop endelig ind og følg med i vores madunivers. Her vil du få daglig inspiration til søde sager, sundere alternativer, lækre og nemme aftensmadretter og meget mere.