Gulerodsbrud

Opskrift til stk. Opskrift til 20 stk.

Forberedelsestid

1 time og 30 minutter

Tilberedelsestid

30 minutter

Samlet tid

2 timer

Beskrivelse

Nem opskrift på de bedste gulerodsbrud, som er lækre, svampede og nemme at lave. Det er verdens bedste morgenboller og man kan også sagtens koldhæve dejen. Man tilføjer bare den halve mængde gær og sætter dejen i køleskabet natten over. Så er der lækre, nybagte boller til morgenmad.

Ingrediensliste

  • 5 dl. vand
  • 50 g. gær
  • 1 dl. raps- eller solsikkeolie
  • 4 spsk. naturel yoghurt
  • 3 tsk. salt
  • 2 spsk. akaciehonning
  • 1000 g. hvedemel
  • 2 stk. æg
  • 220 g. gulerod
  • 150 g. solsikkekerner

Fremgangsmåde

  1. Gæren opløses i lunkent vand.
  2. Herefter tilsættes olie, surmælksprodukt, salt, honning og til sidst tilsættes hvedemel lidt efter lidt. Det er ikke sikkkert, at du skal bruge alt melet. Dejen må gerne være lidt klistret.
  3. Dejen æltes smidig, og sættes til hævning i 1 time i en stor skål med et viskestykke over.
  4. Gulerødder rives, og solsikkekerner måles op.
  5. To bradepander med bagepapir gøres klar.
  6. Når dejen er færdig med at hæve tilsættes revet gulerødder, solsikkekerner og æg i skålen. Dejen æltes med fingrene, og det er meningen den skiller lidt. Dejen skal ikke æltes ”perfekt”.
  7. Når gulerødderne, kernerne og æg har fordelt sig, laves 15-20 klumper dej på bradepanderne.
  8. Bollerne efterhæver i 30 minutter.
  9. Tænd ovnen på 220 grader varmluft. Bag bollerne i midten af ovnen i ca. 13-15 minutter.
Bedøm denne ret

Opskrift på gulerodsbrud

De bedste gulerodsbrud, som er svampede og lækre. De er super nemme at lave og vi vil faktisk vove at påstå, at det er verdens bedste gulerodsboller. Vi har i hvert fald fået rigtig gode tilbagemeldinger på dem og nogle har endda sagt, at de er bedre end dem man kan købe ved Salling og Lagkagehuset. Det er altså store ord, men de er også super gode. Især som morgenboller, brunchboller eller bare madpakkeboller. Forskellen på gulerodsbrud og gulerodsboller er selve formen og den måde de formes på og af en eller anden grund, så synes vi altså at gulerodsbrud er det bedste.

LÆS OGSÅ: Svampet drømmekage fra Brovst

Kan jeg lave dem som koldhævede boller?

Du kan sagtens lave de her svampede gulerodsbrud som koldhævede. Tilsæt blot 20 g. gær  i stedet for 50 g. og lad dejen stå i køleskabet natten over. På dagen, hvor de bages, blandes dejen med æg, gulerødder og solsikkekerner og de bages som anvist i opskriften.

Kan jeg bruge andet end gulerødder og solsikkekerner?

Hvis du ikke har gulerødder eller solsikkekerner, så kan begge dele sagtens erstattes. I stedet for gulerødder, så kan du bruge revet squash. Om sommeren, hvor squash virkelig er i sæson, så er det super lækkert at bytte gulerødderne ud. Vi får nemlig ofte kæmpe squash om sommeren, som vi har svært ved at få brugt. Der er det genialt at bruge dem i disse brud.

Hvis du ikke har solsikkekerner, så kan de byttes ud med græskarkerner eller lige præcis de kerner, som du bedst kan lide. Solsikkekerner passer bare godt sammen med de revet gulerødder og har en meget mild smag. Du kan også lave en blanding af både græskarkerner og solsikkekerner. Det gør vi ofte, hvis vi ikke har nok af den ene slags. Og boller med masser af kerner er bare super lækkert. Det mætter godt.

Hvordan opbevarer jeg gulerodsboller bedst?

De opbevares bedst i en pose, som er lukket. Faktisk bare på køkkenbordet ved stuetemperatur. Vi anbefaler dog at fryse dem, hvis du ikke regner med at få spist dem alle inden for de første par dage. Så kan man nemt tage op efter behov og du undgår, at de bliver tørre. De kan dog godt holde sig friske 2-3 dage på køkkenbordet.

Vi plejer at lune dem kort i ovnen eller give dem en tur på brødristeren. Så er de altså gode som sådan en morgenbolle, når man har travlt om morgenen.

Husk også at følge med på vores Instagramside, hvor vi hver dag lægger billeder op.

Kommentarer

  1. Jeg har lige bagt de her spændene boller, og gud hvor smager de simpelthen bare så fantastiske! Kan absolut anbefales at lave!!!

      1. Bedste boller jeg har jeg nogensinde har bagt. Smager fantastisk, smager helt vidunderligt. M.v.h. Margit
        PS. Havde kun kærnemælk, intet problem…

        1. Hej Margit,

          Det er vi simpelthen bare så glade for at høre. De er også en favorit herhjemme. God sommer 🙂

          Kh

    1. Hej Helle,

      Du kan godt udelade det og så bare bruge mælk,men vi anbefaler, at du i stedet bruger et andet surmælksprodukt 🙂

      Knus

    1. Hej,

      Nej, så sætter du bare dejen direkte på bageplade og lader dem hæve 5-10 minutter, imens ovnen varmer op 🙂

      Kh

      1. blot et lille fif, til andre der måske er lidt udfordret på ingredienser i disse tider :

        Jeg brugte pære/banan-yoghurt i stedet for naturel og undlod honningen – de blev helt suveræne og smagte IKKE af pære/banan ??

  2. Super opskrift? har bagt dem to gange på en uge. Lækre, store og bløde. Jeg har brugt færdigrevet gulerødder, hvilket bare gjorde det endnu nemmere?

  3. De ser lækre ud!
    Vil begive mig ud i at lave dem til min 10 måneder gamle datter, men siden hun ikke må få honning endnu, kan jeg så erstatte dette med noget andet?

  4. Hej 🙂
    Vil bage dem online i madkundskab så både de grove og dem her 🙂 Men er lidt tidspresset, kan vi tilføje måske 10 g ekstra gær og hæve 45 minutter i stedet?

    Mvh. Anna

    1. Hej,

      Hmm jae, de bliver selvfølgelig bedst af at få lov til at hæve. Ville være lidt bange for, at de får en bismag af gær.
      Men det kan jo selvfølgelig altid komme an på en prøve. Jeg ville nok personligt blot bruge de 50 g. og så sætte dejen til hævning et godt lunt sted og så blot lade den hæve 45 min. 🙂

      Kh

  5. Hej ?
    Super lækre gulerodsbrud. Har bagt dem flere gange. Selv efter en tur i fryseren, er de friske og lækre??♥️ Tak ?

    Kh Anette

  6. I opskriften står der 2 æg, men når det skal i dejen skriver i “ægget” i ental. Skal det andet æg bruges til at pensles med eller i dejen? 🙂

  7. Hejsa har netop bagt dem… Brugte så ikke kerner i, da jeg ikke havde nogle… Men de blev ikke som på billedet men mere flade og havde overflade som alm boller…hvad har jeg gjort forkert ? Æltede det i hånden….

    1. Hej Tine,

      Når gulerødder, æg og kerner skal æltes i til sidst, så skal det ikke æltes “pænt” sammen. Det skal blot hurtigt æltes i med fingrene. Vi ser lige om vi kan få lavet en video af det 🙂

      KH

  8. Super boller, jeg er ikke en bagemand, men har nu bagt disse 3 gange, og er super glad for resultatet. Nemt hurtigt og selv for mænd der ikke bager😉

  9. Har lige bagt 20 mere og de er helt flade….
    Tror ikke jeg bruger denne opskrift igen. Den kan jeg desværre ikke anbefale til nogen.
    Der skal bruges en del mere mel end i opskriften + kun 1 æg vil jeg mene.
    Når jeg putter æg nr. 2 i og ælter med fingre så bliver den helt våd dejen og flydende.. så har kæmpet den her gang med mere mel i efter og det har hjulpet minimalt.. øv øv. 😊

    1. Hej Eva,

      Det oplever vi aldrig sker med vores. Omvendt bruger vi ofte mindre mel end hvad der står.
      Bruger du mon økologisk hvedemel? Vi har nemlig hørt fra flere, at det opfører sig anderledes og man ofte er nødt til at tilføje mere af det.

      Kh

  10. Verdens bedste morgenboller 🙂 Jeg vil til enhver tid foretrække dem over enhver anden slags bolle.
    De er så lækre og “mushy” indeni, med den dejligste smag, og så kan man også mærke, at der er noget gods i – de mætter dejligt ift. mange andre boller.
    Jeg supplerer hvedemelet op med lidt grovere mel også, da vi er rigtig glade for både smagen og den fylde det giver.
    Jeg opbevarer dem på frost, og tager op efter behov, og de er bare altid gode. De er en fast del af sortimentet herhjemme.

    Jeg lavede dem med røremaskinen (pånær trin 6) for første gang, her den anden dag, og det blev de faktisk kun endnu bedre af.

    Største anbefaling til alle, der overvejer, at prøve denne opskrift 🙂

Skriv en kommentar