Grov tærtedej – Basis opskrift på fuldkornstærtebund
Forberedelsestid
40 minutterTilberedelsestid
30 minutterSamlet tid
1 tim og 10 minutterBeskrivelse
Den bedste opskrift på en grov tærtedej, som giver den bedste tærtebund. Fyld den med lækkert fyld som broccoli, bacon, skinke eller porrer. En god bund danner nemlig grundlaget for en lækker tærte.
Ingrediensliste
- 100 g. hvedemel
- 80 g. grahamsmel
- 100 g. smør
- 0,5 tsk. salt
- 1 stk. æggeblomme
- 3 spsk. vand
Fremgangsmåde
- Skær smør i små tern.
- Bland alle ingredienserne undtagen vand i en skål. Start med at ælte dejen sammen med hænderne.
- Tilsæt lidt vand, indtil dejen samler sig. Det kan godt være, at du skal bruge lidt mere vand. Tilsæt vand indtil du har en dej, som samler sig.
- Sæt dejen på køl i 30 min.
- Rul dejen ud i lidt hvedemel til en cirkel med diameter på 24-25 cm. Placer i et tærtefad (Ø22 eller Ø23). Skær overskydende tærtedej af. Prik bunden med en gaffel.
- Forbag bunden i en forvarmet ovn ved 180 grader varmluft i 10 minutter.
- Fyld tærten med ønsket fyld.
- Bages ved 180 grader varmluft i ca. 15-18 minutter. Hold øje med den efter 14-15 minutter. Den skal være let gylden på toppen.
- Tag tærten ud og lad den køle af et par minutter inden servering.
Opskrift på grov tærtedej
En nem opskrift på en basis grov tærtedej, som kan fyldes med lige nøjagtig det fyld, som du har lyst til og som er skudsikker selv for dummies. Vi laver oftest en grov tærtebund, da man lige så godt kan få fuldkorn ind de steder, hvor det er muligt.
Og så er det jo bare et plus, at den mætter bedre og stadig smager super godt. Dette er en super god grundopskrift på en grov tærtedej, men man kan sagtens selv eksperimentere lidt med ting som havregryn og rugmel, for at gøre den endnu sundere.
LÆS OGSÅ: Tærte med broccoli og bacon
Basis opskrift på fuldkornstærtebund
Dette er en super nem og lækker grundopskrift på fuldkornstærtebund. Vi har brugt grahamsmel, men du kan sagtens bruge hvid hvede eller fuldkornsmel til den. Bunden kan bruges til stort set alle madtærter.
Følg også med på de sociale medier
Du kan følge med på vores Facebookside, hvor vi ugentligt lægger spændende nye opskrifter op. Vi er også på Instagram, hvor vi nok er mest aktive. Du kan følge med på Instagram lige her.
Kommentarer
Hej!
Hvor stort er din tærteform?
Hilsen!
Liliana
Hej,
26 cm. 🙂
Kh
Tak for svar!
Vh! ☺
Øv, jeg forsøgte at lave denne dej, men kunne slet ikke rulle den ud. Først sad den fast på kagerullen og kunne ikke rulles ud. Prøvede med lidt mere vand, så lykkedes det at rulle den ud, men den smuldrede fuldstændig da jeg skulle have den op fra bordet. Efter 15 minutters kamp måtte jeg give op og køre afsted efter en købedej 🙁 Jeg følgte opskriften, hvad kan mon have gået galt?
Hej Karina,
Sørg for at ælte den godt sammen, så den bliver glat. Og sørg også for, at den ikke er alt for kold, når den rulles ud. Jo koldere den er, jo nemmere går den i stykker 🙂
Kh
Er der et godt tip til hvornår man bør putte vandet i dejen? Jeg gjorde det, da dejen var smuldret fordi det virkede til at den ikke kunne binde mere sammen før der kom vand i. Men fordi dejen ikke lykkedes særligt godt, tænker jeg på om jeg har hældt vandet i for tidligt? 😀
Hej Nanna,
Nej, det skal nemlig i der, så dejen samler sig. Men det kan sagtens være, at der skulle være tilsat lidt mere vand. Æltede du dejen i hånd eller på maskine?
Kh