Bastognekage med marengs og vaniljeskum

Opskrift til personer Opskrift til 8 personer

Forberedelsestid

30 minutter

Tilberedelsestid

30 minutter

Samlet tid

1 time

Beskrivelse

Nem opskrift på Bastogne kage med et lækkert lag af marengs, toppet med vaniljefløde og frisk frugt eller bær på toppen. Det er en lækker frugtkage med marengs, som uden tvivl bliver et af årets sommerkager.

Ingrediensliste

  • Bastogne bund

  • 85 g. smør
  • 260 g. Bastognekiks
  • 45 g. sukker
  • Marengs

  • 3 stk. æggehvide
  • 1 knivspids salt
  • 140 g. sukker
  • Vaniljeskum

  • 2,5 dl. piskefløde
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • 1 spsk. flormelis
  • 2 spsk. creme fraiche
  • Andet

  • 100 g. hindbær
  • 50 g. blåbær

Fremgangsmåde

  1. Tænd ovnen på 160 grader alm. ovn.
  2. Smelt smør i en lille gryde eller i mikroovnen. Knus kiksene, så de er helt fine (et tip er at putte dem i en plastikpose og så slå knuse dem med en kagerulle). Bland de knuste kiks med det smeltede smør og sukker.
  3. Beklæd en springform (Ø23) med bagepapir og pres kikseblandingen godt ned i bunden.
  4. Pisk nu æggehvider til det skummer med en elpisker. Tilsæt salt og sukker og skru op for hastigheden.
  5. Pisk ved høj hastighed indtil du har en luftig og glat marengs. Det tager ca. 5-10 minutter.
  6. Fordel marengsen ovenpå kiksebunden.
  7. Bag kagen i ovnen i ca. 20-25 minutter i den forvarmede ovn. Kagen skal være fast på toppen og have fået lidt farve. Hvis den ikke er det, så giv den lidt længere tid i ovnen.
  8. Tag bunden ud og lad den afkøle helt, så bunden får lov at sætte sig.
  9. Løsn forsigtigt formen og fjern den. Skub evt. bunden af springformsbunden og over på en tallerken.
  10. Kom piskefløde, vaniljesukker og flormelis op i en skål. Pisk med en elpisker, indtil du har en fast skum. Vend så creme fraiche i.
  11. Fordel cremen på kagen kort inden servering og pynt med bær/frugt efter eget ønske.
Bedøm denne ret

Opskrift på Bastognekage med marengs

Den her bastognekage med marengs og vaniljeskum toppet med friske bær bliver uden tvivl årets sommerdessert eller sommerkage. Som navnet siger, så er den lavet på bastogne småkager. Det er de der brune kanelkiks man kan købe fra LU. Bastogne kiks er super sprøde, hvilket komplimenterer kagen rigtig godt. Det er en super nem og hurtig opskrift, som der ikke er mange ben i.

Sommeren er lige på trapperne og det betyder grillmad og lækre sommerkager i lange baner. Der er bare ikke noget som en lækker, hurtig og let sommerkage eller sommerdesset til at runde en god sommeraften af. Vi har en tendens til at lave de samme kager igen og igen. Så nu ville vi altså prøve en ny opskrift på sommerkage med frisk frugt og marengs. For der er ingen tvivl om, at man også skal udnytte sommerens søde bær.

LÆS OGSÅ: Rabarbercheesecake med hvid chokolade

Bastognekage med marengs og vaniljeskum

Lav bastognebunden dagen før

Du sidder måske og tænker, hvor meget kan laves dagen før? Og det er faktisk det, som er så skønt ved den her bastogne kage. Man kan nemlig selve bunden dagen før og så blot pakke den ind i en plastikpose eller husholdningsfilm. Den skal opbevares ved stuetemperatur. Så er det hurtigt at piske cremen sammen dagen efter og pynte med friske bær. Så har man hurtigt en frisk sommerdessert.

Dessert med bastognekiks

Bastognekagen er rigtig god som en nem dessertkage. Det er også én af de desserter og kageopskrifter, som både fungerer godt om sommeren og om vinteren. Om sommeren pynter vi den med sommerens søde bær. Om vinteren kan man toppe med hakket chokolade og syltet frugt som fersken. Derfor kan man også sagtens lave den som en dessert til nytårsaften, selvom man skulle tro, at det var en sommerkage.

Det er så skønt med en alsidig kage, som kan bruges til det hele. Vi kender nemlig godt det med, at man står og mangler ideer til lækre sommerdesserter. Så ender man ofte med at lave det man plejer, men det er altså også lidt kedeligt. Der er allerede mange af jer, som har prøvet den her. Èn havde også serveret den som på et dessertbord som dessert til en konfirmation. Men den kan uden tvivl også serveres som kage til fødseldag eller som afslutning på tapas.

Pyntet med friske bær Opskrift på Bastognekage med marengs 

Kan bastognekage laves til mange?
Vi ved, at mange af jer ofte leder efter dessertopskrifter, som kan laves til mange. Og den her er faktisk super fin, hvis man skal lave dessertkage eller sommerdessert til mange. Vi har lavet den her opskrift i en springform, som er 23 cm i diameter. Men man kan også sagtens lave den i en stor bradepande. Hvis du skal lave den i en stor bradepande, som hører med til ovnen, så vil vi nok anbefale at gange opskriften med 3.

Kan bunden laves dagen før?

Og som vi nævnte tidligere, så kan bunden blot laves dagen før. Så skal man bare fuldende den lækre dessertkage med fløde og frugt inden servering. En super nem kage opskrift, som vi er helt sikre på, at vi vil lave hvert år til sommer fra nu af. For hvem kan ikke lide dessert med fløde, marengs og frugt? Det bliver er altså bare nemt.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Kommentarer

    1. Hej

      Nej, det er ikke en tastefejl. Men ovne er så forskellige og det varierer altid fra ovn til ovn. Det kan sagtens være, at din ovn ikke bliver lige så varm som vores. Den skal bare bages, indtil den bliver lysebrun på toppen. Du kan evt. prøve at bage den ved 170 grader.

      Knus

      Knus

      1. Tak for svaret.

        Jeg havde bagt kagen i alm. ovn (som der står på opskriften) og kan se at I tidligere har svaret på mit spørgsmål mht. varmluft eller alm ovn.
        Måske i skulle rette det til så der står varmluft istedet for?

        Bliver Jeres kikse bund og meget hård?

        1. Hej igen,

          Det er skrevet til, så man både kan bruge varmluft eller alm. ovn.
          Den bliver ikke decideret hård, men den smuldrer heller ikke. Det er vigtigt at lade den køle helt af, inden den serveres 🙂

    1. Hej Linda

      Du kan godt smøre med smør, så skal du bare lige skære rundt i kanten inden du løsner formen 🙂

      Knus

  1. Hej
    Jeg vil da prøve denne skønne kage. I opskriften står der at bunden kan laves dagen før, men den skal i ovnen med marengsen.
    Er det rigtig forstået, så bunden bages to gange.
    Undskyld hvis jeg spørger lidt dumt.
    Mvh
    Anette

    1. Hej Anette

      Du kan sagtens lave bunden dagen før. Den skal dog bages færdig med marengs dagen inden.
      Kagen skal kun i ovnen én gang 🙂 Du presser først kiks ned i bunden og fordeler herefter marengs ovenpå, hvorefter den bages. Når den er helt kølet af, så pakker du den ind i husholdningsfilm eller i en plastikpose. Vent med at løsn formen til på selve dagen.

      Knus

    1. Hej Natascha

      Du kan godt putte æblemos på inden du putter fløde på. Men du skal gøre det lige inden servering 🙂

      Knus

  2. Hej hvis man bager kage som en bradepande. Skal den så stadig kun bage i 20-25 min. Eller skal tiden i ovnen forlænges??

  3. Har lige lavet, ikke mindre end 2 af disse kager, men kiksebunden smuldrer/ drysser helt 🙁 hvad har jeg gjort galt??
    Har ikke løsnet den anden fra springformen endnu, er der noget jeg kan gøre for at redde den?
    Da jeg rørte smørret i, var det også min fornemmelse at der var for lidt smør i til at samle dejen???

    1. Hej Tina,

      Det har vi ikke oplevet. Var smørret helt smeltet da du blandede det med de knuste kiks? Det kan måske skyldes, at det ikke er størknet helt endnu. Det er først, når smørret nedkøles, at bunden bliver fast.
      Håber at kagen alligevel 🙂
      Kh

    1. Hej Signe,

      Ja du kan sagtens erstatte med andre kiks, eksempelvis digestive, Oreo osv. 🙂

      Kh

  4. Skal fløden piskes fra start med creme fraiche og flormelis, eller pisker jeg fløden først, og så det øvrige i bagefter? Vh Hanne

    1. Hej Hanne,

      Vi plejer bare at komme det hele i en skål og så piske indtil du har en fast creme. Det fungerer for os hver gang 🙂

      Kh

      1. Har lige lavet en kage tilsvarende a la bedstefar skæg men marengs bliver ikke sprød hvad kan jeg stille op. Skal bruge den i aften til dessert.
        Kh Tenna

  5. Hejsa,

    Jeg vil rigtig gerne prøve denne kage lørdag, men er lidt i tidsnød, mon bunden kan laves allerede torsdag, eller vil det være bedst at presse det ind fredag?

    Mvh
    Mette

  6. Hejsa.
    Billedet på Pinterest viser en almindelig lagkage? Det er da lidt synd! Jeg elsker bastongekiks og derfor trykkede jeg for at se opskriften. Bare så I ved det?
    Mvh Gry

    1. Hej Gry,

      Når folk pinner, så kan vi desværre ikke styre det billede, som de pinner selve opskriften med 🙂

      Kh

  7. Hej ?
    Lækker kage I har bagt,
    Cremefraichen hvilke fedt procent bruger I til flødecremen…?
    Hilsen Susanne

  8. Altså min bund blev stenhård? Jeg måtte give den 40 min ialt for at give marengsen farve. Skal bastognebunden kun presses let?

    1. Hej,

      Altså kun kiksebunden eller var det hele marengsen, som blev hård? Bunden bliver hård som en bund på en cheesecake, da den jo består af knust kiks og smør. Marengsen skal derimod være blød 🙂

      Kh

  9. Jeg har prøvet at lave kagen 2 gange nu men hver gang falder marengsen sammen når den kommer ud af ovnen. Følger opskriften men den bliver på ingen måde som på billedet (tyk sprød marengs)

  10. lækker opskrift og kage. Jeg synes dog ikke at bunden bandt om jeg ønskede – tror der er for lidt smør i opskriften? Bortset fra det – er den et hit

    1. Hej Stine,

      Det kan have noget at gøre med hvilken slags smør du bruger og hvor fint du knuser kiksene.
      Vi bruger rigtig smør og ikke smørbar og så knuser vi kiksene helt fint i en foodprocessor eller med en kødhammer 🙂

      Kh

  11. Hej 🙂
    Kan jeg lave marengsen med små hakkede hassennødder i ? Så det bliver en nøddeagtig marengs? Tænker det vil være lækkert, men vil det have betydning for bagning og konsistens? 🙂

    Kh Simone

  12. Hej kan man lave skummen dagen inden om aftenen og ligge i en sprøjtepose også først putte det på dagen dagen efter, hvis man gerne vil lave den til barnedåb men forberede mest muligt dagen inden ? 🙂

  13. Hej Mummum.

    Kan denne kage bages eftermiddag/aftenen før den skal serveres? Tænker at lave kiksebunden og marengs som bages, og så i køleskabet og så lave cremen om morgenen på dagen hvor den skal serveres.

    Kh Malene

    1. Hej Malene,

      Det kan du godt. Lav selve bunden, men opbevar den ved stuetemperatur pakket godt ned i husholdningsfilm eller en stor pose. Kom den ikke i køleskabet 🙂

      Kh

Skriv en kommentar