Mexicansk Birria

Mexicansk Birria
Opskrift til personer Opskrift til 4 personer

Forberedelsestid

30 minutter

Tilberedelsestid

3 timer

Samlet tid

3 timer og 30 minutter

Beskrivelse

Nem og lækker opskrift på mexicansk Birria, som er det mest smagfulde og fantastiske kød lavet ud af langtidssimret oksebov.

Ingrediensliste

  • 800 g. oksebov
  • 4 tsk. chiliflager
  • 2 stk. løg
  • 4 fed hvidløg
  • 2 stk. rød peberfrugt
  • 70 g. tomatpure
  • 4 stk. tomat
  • salt/peber
  • 1 tsk. stødt koriander
  • 2 tsk. stødt spidskommen
  • 2 tsk. paprika
  • 1 tsk. stødt nellike
  • 0,5 tsk. stødt kanel
  • 1 tsk. cayennepeber
  • 1 tsk. tørret oregano
  • 2 spsk. æblecidereddike
  • 2 stk. oksebouillonterning
  • 0,5 liter vand

Fremgangsmåde

  1. Skær løg, hvidløg, peberfrugt og tomater i tern.
  2. Opvarm en gryde med olie. Steg grøntsagerne af.
  3. Tilsæt derefter alle krydderier til gryden sammen med tomatpure og lad det stege kort.
  4. Tilsæt nu bouillonterninger, vand og eddike og lad det simre imens kødet steges af.
  5. Opvarm en pande med fedtstof. Brun kødet af kort, så det får stegeskorpe.
  6. I mens blendes saucen i gryden med en stavblender.
  7. Kom det brunede kød i gryden og sørg for, at det er helt dækket af sauce. Hvis det ikke er helt dækket til, så tilsæt lidt mere vand.
  8. Lad det simre i 3 timer.
  9. Tag kødet op og trevl det.
Bedøm denne ret

Opskrift på Mexicansk Birria

Mexicansk Birria er i sig selv en velkrydret gryderet fra den mexicanske delstat Jalisico. Oprindeligt blev det lavet med billige udskæringer af kød. Vi laver det ofte med oksebov eller spidsbryst. Det er nemlig kød, som bliver helt fantastisk, når det får lov til at simre længe. Selve saucen kaldes for Birria og det er den, som kødet får lov til at simre i og som giver kødet den mest fantastiske smag.

Lige nu er Birria og Birria Tacos overalt på vores Tiktok, så derfor måtte vi selvfølgelig gøre kunsten efter og lave en opskrift på det. Det er nemlig slet ikke svært, selvom ingredienslisten måske er lidt lang. Men det er altså fordi, at der skal lidt forskellige ting og ingredienser til at lave den fantastiske Birria-sauce.

LÆS OGSÅ: Se alle vores opskrifter på mexicansk mad her

Mexicansk Birria

Langtidssimret mexicansk kød

Vi er så vilde med det mexicanske køkken! Det oser af krydderier og masser af smag. Man finder ofte retter som denne, hvor der bare er smæk på smagen. Vi har som sagt tryllet selve kødet om til Quesa Birria Tacos, men det vil altså også fungere glimrende til en omgang ris og så med pico de gallo, koriander og lidt bløde tasos ved siden af, så man kan dyppe dem i saucen. Så er du til mexicansk mad, så må du altså bare prøve det her langtidssimret mexicanske kød. Du vil ikke fortryde det!

Mexicansk Birria

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi har også en app! Hvis du er interesseret i flere opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan se og købe lige her.

Skriv en kommentar