Blåbærkage
Forberedelsestid
10 minutterTilberedningstid
45 minutterSamlet tid
55 minutterBeskrivelse
Nem og lækker opskrift på en svampet blåbærkage med masser af blåbær. Server som den er eller med creme fraiche eller vaniljeis.
Ingrediensliste
Blåbærkage
- 100 g. smør
- 200 g. sukker
- 3 tsk. vaniljesukker
- 3 stk. æg
- 2 spsk. citronsaft
- 1 tsk. bagepulver
- 80 g. hvedemel
- 100 g. blåbær
Pynt
- 30 g. blåbær
- 10 g. flormelis
- 30 g. hvid chokolade
Fremgangsmåde
- Tag smør ud i god tid, så det kan blive blødt.
- Sukker, blødt smør og vaniljesukker piskes sammen med en elpisker.
- Tilsæt æg et ad gangen og pisk godt.
- Vend forsigtigt hvedemel, bagepulver og citronsaft i dejen.
- Kom dejen i en Ø22 cm springform og fordel blåbær ovenpå. Pres nogle af dem ned i dejen.
- Bag dem i en forvarmet ovn ved 175 grader varmluft i ca. 40-45 minutter. Hold godt øje med den efter 35 minutter og tjek hvert 5. minut om den er færdig ved at stikke en gaffel i kagen og se om der kommer dej på.
- Når kagen er nedkølet drysses med flormelis og pyntes med hvid chokolade og blåbær.
Opskrift på blåbærkage
Her får du en super nem opskrift på en saftig blåbærkage, som får den fineste farve. Det er så lækker en kage til eftermiddagskaffen, aftenskaffen eller hvis du vil byde gæster på lidt sødt. Server den med creme fraiche, en kugle vaniljeis eller som den er. Den er virkelig lækker og så holder den sig også svampet i lang tid.
Vi har i denne opskrift brugt friske blåbær, men du kan også sagtens bruge frosne blåbær. Du kan også erstatte bærrene med andre bær som eksempelvis hindbær, brombær eller ribs. Så kan man tilpasse kagen til årstiden og blot bruge de bær, som der nu er i sæson.
LÆS OGSÅ: Chokoladekage med trøffel og karamel
Kage med blåbær
Hvis du er til kager med frugt, så er denne kage med blåbær helt sikkert lige noget for dig. Selve kagen er en simpel vaniljekage, hvor vi så har puttet blåbær i. Det ville uden tvivl også være super lækkert med lidt marcipan eller hvid chokolade i, så det kan du sagtens tilsætte, hvis du gerne vil gøre den ekstra luksuriøs.
Du kan også lave en kombination af flere slags bær og lave en slags bærkage. Eksempelvis vil kombinationen af blåbær og hindbær være super lækker og du vil også få den smukkeste kage.
Den her kage egner sig også godt som en tapas kage. Vi har før bagt den i en bradepande og så skåret den ud i små firkanter. Så kan man pynte hvert stykke med hvid chokolade og lidt friske blåbær. Det ser så godt ud på et større kagebord eller kagetapasbuffet.
Følg også med på de sociale medier
Du kan følge med på vores Facebookside, hvor vi ugentligt lægger spændende nye opskrifter op. Vi er også på Instagram, hvor vi nok er mest aktive. Du kan følge med på Instagram lige her.
Kommentarer
I springform. Hvis jeg skal bage i en 24Ø, hvor meget skal den så ganges op?
Hej Bitten,
Så ville vi blot sætte antal personer til 10 🙂
Kh
Hej Mummum.
Kan den laves med frosne blåbær – og evt i traditonel ovn (i så fald hvor mange grader og tid) mine kager har det nemlig med at falde sammen i med varmluft, lige meget hvad jeg gør?
Hejsa,
Det kan den godt, men vend dem evt. i lidt kartoffelmel inden 🙂
Den kan godt bages i alm. ovn, ville bare sætte den 10 grader varmere.
Hvilken slags form bager du i?
Kh
Kan man putte kokos i kagen ?
Hej,
Ja 🙂
Kh
Hej, vil den kunne laves med olie istedet for smør, for at få den mælkefri?
Hej,
Det kan du godt 🙂
Kh
hej
det er ikke ret meget hvedemel 80g? er det rigtig eller fjel?
Hej,
Det er rigtigt nok 🙂 Der er ikke noget væske i udover æggene.
Kh
Laver du dobbeltportion til en bradepande?
Hej Louise,
Der vil vi gange opskriften med 2,75-3 for at få til en bradepande 🙂
Kh
Skal der mindre sukker i hvis man putter hvid chokolade i?
Hej,
Ja det kunne godt være en god ide, så den ikke bliver alt for sød 🙂
Kh
Hvor i ovnene bager du den? Øverst, nederst, eller i midten?
Hej,
Mellem nederste og midterste rille 🙂
Kh
Kan blåbærkagen fryses ned?
Hej,
Ja 🙂
Kh
Kan den bages dagen før. Hvis ja, hvordan vil I så opbevare den?
Hej Janni,
Jep. I en stor pose eller pakket godt ind i husholdningsfilm på køl 🙂
Kh
Min kage hæver slet ikke, kan jeg have gjort noget forkert eller er det normalt?
Hej,
Den skulle gerne hæve lidt, men den hæver ikke vildt meget 🙂
Kh