Blåbærmuffins
Forberedelsestid
20 minutterTilberedelsestid
20 minutterSamlet tid
40 minutterBeskrivelse
Nem og lækker opskrift på blåbærmuffins. De bedste muffins med blåbær, som er svampede og på ingen måde tørre.
Ingrediensliste
- 100 g. smør
- 200 g. sukker
- 2 tsk. vaniljesukker
- 3 stk. æg
- 2 spsk. creme fraiche
- 1 tsk. bagepulver
- 1 knivspids salt
- 125 g. hvedemel
- 125 g. blåbær
Fremgangsmåde
- Tag smør ud i god tid, så det kan blive blødt.
- Sukker, blødt smør og vaniljesukker piskes sammen med en elpisker.
- Tilsæt æg et ad gangen og pisk godt.
- Vend forsigtigt salt, creme fraiche, hvedemel og bagepulver i dejen.
- Fordel dejen i muffinsforme og fordel blåbær deri. Pres nogle af dem ned i dejen.
- Bag dem i en forvarmet ovn ved 170 grader varmluft i cirka 15-20 minutter, alt efter hvor kraftig din ovn er. Hold øje med dem efter 13 minutter.
- Tag dem ud af ovnen og lad dem køle af.
Opskrift på blåbærmuffins
En nem og lækker opskrift på nemme blåbærmuffins, som er svampede og på ingen måde tørre. Selve dejen er en basisopskrift på vaniljemuffins, hvor vi så har tilsat blåbær. Det giver de absolut lækreste muffins med blåbær, som kan nydes til eftermiddagskaffen, aftenskaffen eller blot hvis den søde tand melder sig.
Vi elsker at bage muffins og kager med bær. Det både smager lækkert og så får du også de flottede muffins. Disse er så fine, da blåbærrene har den fineste blå/lilla farve, som står i fin kontrast til den lys muffin.
Nemme blåbærmuffins
De her muffins er så nemme og hurtige at lave. Selve dejen kan hurtigt bikses sammen og de skal også bages kort tid i ovnen sammenlignet med en større kage. Det er også det vi elsker ved muffins, da man hurtigt kan lave en omgang. De er også fine som en tag-med kage eller hvis du skal dele kage ud. Da de jo er i muffinsforme, så er de nemme at portionsanrette.
Hvor længe kan de holde sig gode?
Vi har oplevet, at de holder sig friske i 2-3 dage. De er selvfølgelig bedst den dag, de bliver bagt, men de er også rigtig fine et par dage efter. Vi opbevarer dem i en plastikpose eller lufttæt beholder ved stuetemperatur. Du må endelig ikke sætte dem på køl, da de hurtigere blive tørre så.
Kan jeg bruge andet end blåbær?
Ja, du kan sagtens skifte blåbær ud med nogle andre bær. Eksempelvis smager det også skønt med hindbær, brombær eller ribs i. Vi kan også anbefale at tilføje lidt hakket hvid chokolade eller evt. lidt nødder til selve dejen. Det giver lidt ekstra smag og konsistens til dine muffins, hvilket også er super lækkert.
Følg også med på de sociale medier
Du kan følge med på vores Facebookside, hvor vi ugentligt lægger spændende nye opskrifter op. Vi er også på Instagram, hvor vi nok er mest aktive. Du kan følge med på Instagram lige her.
Kommentarer
Hej
Hvornår skal creme fraiche i?
Hej,
Sammen med hvedemel og bagepulver. 🙂
Kh
Hvornår skal salten i? :/
Hej,
Sammen med creme fraiche, bagepulver og mel 🙂
Kh