Blåbærsaft

Blåbærsaft
Opskrift til liter Opskrift til 1 liter

Forberedelsestid

5 minutter

Tilberedelsestid

30 minutter

Samlet tid

35 minutter

Beskrivelse

Nem og frisk opskrift på blåbærsaft. Nyd et koldt glas hjemmelavet saftevand med blåbær. En dejlig sommerdrik at køle ned på.

Ingrediensliste

  • 500 g. blåbær
  • 250 g. sukker
  • 1 liter vand

Fremgangsmåde

  1. Skyl blåbær (du kan bruge friske eller frosne) og fjern eventuelle grimme bær.
  2. Put dem i en gryde sammen med vand.
  3. Kog det op og lad det simre ved lav varme under låg i ca. 20 minutter.
  4. Si solbærrene fra igennem et klæde eller trådsi.
  5. Hæld saften tilbage i gryden. Tilsæt sukker.
  6. Lad det simre videre i 10-15 minutter.
  7. Tag gryden af varmen.
  8. Hæld saften på rengjorte flasker eller patentglas.
  9. Den kan holde sig på køl i ca. 1-2 uger.
Bedøm denne ret

Opskrift på blåbærsaft

Lav nemt din egen blåbærsaft. Måske du er heldig at have en blåbærbusk i haven eller måske du har en rest, som du ikke lige ved hvad du skal bruge til. Uanset hvad anledningen er, så kan du altså nemt og hurtigt lave din egen blåbærsaft. Det er en dejlig forfriskende saft, som er perfekt at nyde på en varm sommerdag med masser af isterninger i.

Du kan også lave dine egne is af saften. Kom opblandet saft i isforme og frys dem ned. Det er en super idé til en hjemmelavet is til børn. Du kan evt. skrue lidt ned for sukkeret, hvis du gerne vil have et lidt sundere alternativ.

LÆS OGSÅ: Klik her og find alle vores opskrifter på hjemmelavet saft

Blåbærsaft

Saft af blåbær

Hjemmelavet saft af blåbær er så nemt at lave! Det er hjemmelavet saft generelt, da det ikke består af ret mange ingredienser. Desuden kan du bruge alle dine yndlings bær og frugter. Den her udgave er lavet med blåbær, men du kan også sagtens blande flere slags bær. Sådan en saft kan man også ofte købe i supermarkedet, så kaldes den typisk bare rød saft eller saft af bær.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Skriv en kommentar