Blåbærtærte

blåbærtærte
Opskrift til personer Opskrift til 6 personer

Forberedelsestid

10 minutter

Tilberedelsestid

40 minutter

Samlet tid

50 minutter

Beskrivelse

Den bedste opskrift på blåbærtærte med sprød mørdejsbund, marcipan og blåbær. Server din blåbærtærte med creme fraiche eller vaniljeis.

Ingrediensliste

  • Mørdejsbund

  • 160 g. hvedemel
  • 45 g. flormelis
  • 1 knivspids salt
  • 70 g. smør
  • 1 stk. æg
  • Fyld

  • 200 g. marcipan
  • 60 g. smør
  • 60 g. sukker
  • 2 stk. æg
  • 25 g. hvedemel
  • 100 g. frosne blåbær

Fremgangsmåde

  1. Først skal mørdejen laves, som er bunden i din tærte. Bland mel, flormelis og salt i en skål. Skær smør i tern og ælt det i skålen.
  2. Tilsæt æg og saml dejen. Læg mørdejen i en skål og stil den i køleskabet i 1 time eller på frost i 30 minutter.
  3. Rul nu mørdejen ud i en cirkel på cirka 28 cm i diameter (den skal passe til en tærteform på cirka 20-22 cm i diameter).
  4. Læg dejen i tærteformen og skær kanterne til. Stil den på køl.
  5. Nu skal mazarinmassen laves.
  6. Ovnen tændes på 175 grader varmluft.
  7. Pisk blødt smør, marcipan og sukker godt sammen.
  8. Pisk derefter æg i.
  9. Tilsæt til sidst hvedemel og rør det sammen til en ensartet masse.
  10. Fordel mazarinmassen ovenpå mørdejen.
  11. Kom frosne blåbær ud over mazarinmassen.
  12. Bag tærten i ca. 20-25 minutter, alt efter hvor kraftig din ovn er. Begynd at holde øje med den efter 18 minutter.
  13. Server den lun, evt. sammen med vaniljeis, flødeskum eller creme fraiche.
Bedøm denne ret

Opskrift på blåbærtærte

Her får du vores absolut bedste opskrift på blåbærtærte. Den består af en sprød mørdejsbund, som er fyldt med en lækker mazarinmasse og toppet med blåbær. Vi har brugt økologiske, frosne blåbær, men du kan også bruge friske blåbær. Måske du er heldig at have en blåbærbusk i haven, så ville det jo være ideelt at bruge de fine bær til denne tærte. Tærten er bedst, hvis den serveres en smule lun og så med en god klat creme fraiche, flødeskum eller vaniljeis til. Så har du altså en sikker vinder til eftermiddagskaffen eller desserten.

Det her er en god basisopskrift, hvor du blot kan bytte blåbær ud med andre bær også. Prøv at bruge hindbær, brombær, ribs eller lav en blanding af flere slags bær. Det bliver virkelig en god tærte, som bare altid falder i god jord.

LÆS OGSÅ: Klik her og find alle vores opskrifter på søde tærter

blåbærtærte

Blåbærtærte med marcipan

Når man kombinerer sådan en sød tærte med marcipan, så får man bare altid et godt resultat. Det er ligesom vores jordbærtærte. Marcipan gør bare noget godt for sådan nogle slags tærter og denne er ingen undtagelse. Vi laver sådan en mazarinmasse af marcipan, æg, sukker og mel. Det giver det perfekte modspil til den sprøde mørdejsbund og med de syrlige blåbær, så har du en virkelig god kombination!

Tærte med blåbær og marcipan

Så hvis du mangler en god og nem opskrift på en tærte med blåbær og marcipan, så lover vi dig, at du har fundet din nye go-to opskrift her. Den er slet ikke svær at lave og så får du bare det absolut bedste resultat!

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Skriv en kommentar