Blinis pandekager

Blinis pandekager
Opskrift til stk. Opskrift til 16 stk.

Forberedelsestid

5 minutter

Tilberedelsestid

10 minutter

Samlet tid

15 minutter

Beskrivelse

Nem og lækker opskrift på små blinis pandekager lavet uden boghvedemel. Spis blinis med fyld som stenbiderrogn, laks eller kylling.

Ingrediensliste

  • 100 g. hvedemel
  • 1 tsk. bagepulver
  • 1 tsk. salt
  • 2 stk. æg
  • 0,5 dl. mælk
  • 30 g. smør

Fremgangsmåde

  1. Bland mel, bagepulver og salt.
  2. Pisk æg og mælk i. Dejen skal være ret tyk.
  3. Varm en pande op ved middel varme og smelt smør på panden.
  4. Kom små dejklatter på panden med en teske. Vi laver dem ca. 3,5 – 4 cm. i diameter.
  5. Form dem straks til små runde blinis. Steg dem i ca. 1 minut på hver side ved middel varme eller til de er gyldne.
  6. Fortsæt sådan med de resterende blinis.
Bedøm denne ret

Opskrift på blinis pandekager

Her får du opskriften på små blinis pandekager, som du kan spise med fyld på. Vores opskrift er lidt anderledes end den ‘originale’ blinis opskrift, da vi ikke bruger boghvedemel. Vi har prøvet med boghvedemel og vi kan faktisk bedst lide dem uden. Samtidig er boghvedemel også besværligt at få fat i, da man kun kan købe det i større supermarkeder. Så derfor er vores opskrift altså uden boghvedemel og er lavet udelukkende på helt almindelig hvedemel.

Blinis smager skønt med fyld på. Det kunne være en klassisk med stenbiderrogn, creme fraiche og frisk purløg. Ellers kunne det også være laks, rejer, en hjemmelavet hønsesalat eller noget helt andet. Det er i hvert fald en af vores go-to ting at lave til både forret, en lille appetizer eller til tapas.

LÆS OGSÅ: Vandbakkelser

Blinis pandekager

Blinis uden boghvedemel

Så hvis du er på udkig efter en blinis opskrift uden boghvedemel, så er det helt sikkert dem her du skal lave. Du får små luftige blinis, som aldrig slår fejl. Sørg for at bruge en god pande med en god belægning, så er det endnu nemmere at lave dem. Vi steger dem i lidt smør, men du kan også sagtens stege dem i olie.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Kommentarer

Skriv en kommentar