Blomkålstzatziki

blomkålstzatziki
Opskrift til personer Opskrift til 8 personer

Forberedelsestid

15 minutter

Tilberedelsestid

5 minutter

Samlet tid

20 minutter

Beskrivelse

Opskrift på en lækker blomkålstzatziki. Den er lavet med blomkål i stedet for agurk og smager forrygende! Perfekt som tilbehør til aftensmaden.

Ingrediensliste

  • 420 g. blomkål
  • 370 g. græsk yoghurt
  • 0,5 bundt frisk persille
  • 0,5 bundt purløg
  • 2 fed hvidløg
  • 2 tsk. citronsaft
  • salt/peber

Fremgangsmåde

  1. Snit blomkål rigtig fint, så det bliver til små stykker.
  2. Rør dressingen sammen. Pres hvidløg i en hvidløgspresser og bland med græsk yoghurt, salt, peber, hakket pesille og hakket purløg. Smag til med citronsaft.
  3. Vend dressingen sammen med blomkål.
  4. Anret i et fad eller i en skål. Drys med lidt frisk purløg eller persille på toppen. Server med det samme eller sæt på køl indtil servering.
Bedøm denne ret

Opskrift på blomkålstzatziki

Opskrift på en super lækker og nem blomkålstzatziki. Den er perfekt som tilbehør til aftensmaden og har en skøn smag af hvidløg. Den bliver lavet med rå blomkål, så blomkålen stadig har bid og så bliver det vendt i en skøn dressing.

Det er en anderledes udgave af den klassiske tzatziki, som vi kender den. Dermed ikke mindre lækker af den grund! Det er i hvert fald gået hen og er blevet en favorit hjemme hos os til sommermaden.

LÆS OGSÅ: Broccolipastasalat

blomkålstzatziki

Tzatziki med blomkål

Normalvis er vi ikke så meget til rå blomkål, men når det bliver snittet fint som her og blandet med yoghurt og friske krydderurter, så ændrer det fuldstændig karakter. Du får det absolut lækreste tilbehør, som samtidig er sundt.

Vi kan anbefale at servere det til en god omgang grillmad. En lækker menu ville være denne blomkålstzatziki, grillet/stegt kyllingebryst, nogle lækre kartofler og en grøn salat. Det er altså en menu man ikke går helt galt i byen med!

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Skriv en kommentar