Blommetærte
Forberedelsestid
10 minutterTilberedningstid
40 minutterSamlet tid
50 minutterBeskrivelse
Nem og lækker opskrift på en simpel blommetærte. Server med en kugle vaniljeis eller en klat kold creme fraiche og du har en skøn lille dessert.
Ingrediensliste
Mørdejsbund
- 160 g. hvedemel
- 45 g. flormelis
- 1 knivspids salt
- 70 g. smør
- 1 æg
Fyld
- 200 g. marcipan
- 60 g. sukker
- 60 g. smør
- 2 æg
- 25 g. hvedemel
- 200 g. blomme
- 10 g. hasselnøddeflager
- 10 g. perlesukker
Fremgangsmåde
- Først skal mørdejen laves, som er bunden i din tærte. Bland mel, flormelis og salt i en skål. Skær smør i tern og ælt det i skålen.
- Tilsæt æg og saml dejen. Læg mørdejen i en skål og stil den i køleskabet i 1 time eller på frost i 30 minutter.
- Rul nu mørdejen ud i en cirkel på cirka 28 cm i diameter (den skal passe til en tærteform på cirka 20-22 cm i diameter).
- Læg dejen i tærteformen og skær kanterne til. Stil den på køl.
- Nu skal mazarinmassen laves. Ovnen tændes på 180 grader varmluft.
- Marcipan og sukker røres sammen eller smuldres sammen med hænderne.
- Del smør i mindre stykker og tilsæt det til massen. Rør videre.
- Rør derefter æg i.
- Tilsæt til sidst hvedemel og rør det sammen til en ensartet masse.
- Fordel mazarinmassen ovenpå mørdejen.
- Halver blommer og fjern stenen. Skær i kvarte, hvis blommerne er store.
- Fordel blommerne oveni mazarinmassen.
- Drys med perlesukker og hasselnøddeflager.
- Bag tærten i ca. 20-25 minutter, alt efter hvor kraftig din ovn er. Begynd at holde øje med den efter 18 minutter.
- Server den lun, evt. sammen med vaniljeis eller creme fraiche.
Opskrift på blommetærte med marcipan
En lækker og nem opskrift på en simpel blommetærte med marcipan. Server denne lækre tærte med blommer med en kugle vaniljeis eller en klat kold creme fraiche. Det er en skøn måde at udnytte de lækre, danske blommer på, når de er i sæson.
Du kan også sagtens lave kagen uden marcipanen. Marcipan kan nemlig godt være lidt dyrt på denne årstid. Den er stadig super god uden marcipan. Marcipanen gør den bare ekstra svampet og saftig. Det er den lækreste kage med blommer, hvis du spørger os!
LÆS OGSÅ: Æbletærte med kanel
Tærte med blommer
Det her er den lækreste tærte med blommer. Måske du er heldig at have et blommetræ i haven og at du så mangler ideer til hvordan du skal få brugt alle dine blommer. Så er denne kage altså et glimrende bud. Den perfekte kombination af en lækker kage og søde sommerblommer.
Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.
Kommentarer
Holy moly…. Den er lige i øjet….smager fantastisk, og ser yderst indbydende ud…👑
Det bliver en fuldtræffer jeg vil lave igen og igen👑
Tak for at dele opskriften.
Hej,
Ej hvor dejligt at høre Lone! Det er også en af vores favoritter med blomme 🙂
Kh
Hej Amanda.
Kan den fryses ??
Mvh Jannie Schwartz
Hej Jannie,
Det kan den godt ja :-)!
Kh
hvor mange grader skal blommetærten have?
Hej Kenneth,
180 grader varmluft 🙂
Kh
Hej
Glæder mig til at prøve denne opskrift.
Tak for dejlige opskrifter, men hvor er det irriterende at print ikke er tilpasset ordenligt. Den fylder 3 sider og første side er bare logo og en overskrift i bunden.
Hej Tanja,
Vi får lige kigget på det. Prøver du at printe fra telefon eller computer?
Kh
Ved i om man kan samle kagen inden bagning, og opbevarer den på køl indtil den skal bages? 🙂
Hej Maria,
Det har vi desværre ikke prøvet, men hvis det var, så ville jeg vente med at putte blommer i til lige inden bagning, så de ikke væder.
Kh