Bradepandepizza med skinke og pepperoni Bradepandepizza med skinke og pepperoni Opskrift til 12345678910 personer Opskrift til 4 personer Forberedelsestid 2 timerTilberedningstid 20 minutterSamlet tid 2 timer og 20 minutter Del Pin Print BeskrivelseOpskrift på en lækker bradepandepizza med skinke og pepperoni. En stor pizza bagt i bradepande, hvor du kan komme ønsket fyld på.IngredienslistePizzabund 4 dl. vand (30) 30 g. gær 2 tsk. salt 2 spsk. sukker 3 spsk. olivenolie 200 g. durummel 400 g. hvedemelFyld 250 g. pizzasauce 300 g. revet mozzarella 150 g. skinke 100 g. pepperoni 1 stk. rød peberfrugtLæg i kurven til - + Læg i kurv hos Nemlig.com Lægger i kurv... I samarbejde med Nemlig.comFremgangsmådeOpløs gæren i lunkent vand.Tilsæt salt, sukker og olivenolie.Tilsæt mel og ælt dejen til den slipper kanterne.Dæk skålen med et klæde og lad den hæve i en time.Tænd ovnen på 200 grader varmluft.Rul dejen ud til en firkant på størrelse med en bageplade til ovnen. Beklæd bagepladen med bagepapir og læg pizzabunden på. Du kan med fordel rulle dejen en ekstra gang på selve bagepladen.Skær peberfrugt i skiver. Fordel tomatsauce, ost, skinke, pepperoni og til sidst peberfrugt på pizzaen.Bages i 15-20 minutter.Lås skærmOpskrift på bradepandepizza med skinke og pepperoniEn stor og lækker bradepandepizza med skinke og pepperoni. Selvom vi selv personligt elsker en surdejspizza eller sådan en rigtig napolitansk pizza, så elsker vores børn altså sådan en bradepandepizza her. En blød pizzadej lavet i bradepande, som er toppet med pizzasauce, mozzarellaost, pepperoni, skinke og peberfrugt. Du får her grundopskriften på sådan en god bradepandepizza, som kan bages i den bradepande, som passer til en standardovn. Det er nemt, kræver få ingredienser og vi lover, at der er plus point ved børnene, hvis du serverer sådan en her.Pizzaen er lavet på en simpel gærdej, som blot rulles ud, så den passer til formen på bradepanden. Herefter toppes den med ønsket fyld og så skal den ellers bare bages i ovnen. Ikke noget med bagestål, pizzaovn eller andet fancy udstyr. Det er simpelt og smager dejligt. Det er også genialt at lave sådan en stor pizza her og så skære ud i mindre stykker og fryse ned. Det er oplag til madpakken eller til hvis man skal på tur.LÆS OGSÅ: Se alle vores opskrifter på mad til børn Pizza bagt i bradepandeVi husker selv pizza bagt i bradepande fra vores egen barndom. Det var dog ofte de her rul-ud pizzadeje, men vi vil altså lige slå et slag for at lave en hjemmelavet dej i stedet. Det kræver ikke så meget og vi synes altså, at smagen bliver en del bedre. Man kan også selv bestemme hvor høj bunden skal være. Nogen kan godt lide, at det er lidt mere som en deep-pan pizza, hvor der er lidt mere dej og andre kan godt lide en tynd pizzadej. Det er en smagssag og det kan man selv vurdere, når man ruller ud.En pizza bagt i bradepande er nem hverdagsmad, men også weekendmad. Det er mad, hvor man nemt kan have børnene med og de kan selv komme fyld på deres del af pizzaen, hvis de har lyst. Oplagt idé til hvis man vil have børnene med i køkkenet og man ikke er så sirlig med hvordan fyldet placeres. Følg med på de sociale medier Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers. Er du vild med vores opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan købe her.