Brownie i kop

Brownie i kop
Opskrift til person Opskrift til 1 person

Forberedelsestid

5 minutter

Tilberedelsestid

2 minutter

Samlet tid

7 minutter

Beskrivelse

Lav hurtigt en brownie I kop I mikroovn. En lækker og snasket brownie, som du kan servere, som den er eller med vaniljeis til.

Ingrediensliste

  • 2 spsk. smør
  • 2 spsk. sukker
  • 1 spsk. brun farin
  • 1 spsk. bagekakao
  • 1 stk. æggeblomme
  • 0,5 tsk. vaniljesukker
  • 4 spsk. hvedemel
  • 1 tsk. bagepulver
  • 1 knsp. salt
  • 15 g. mørk chokolade

Fremgangsmåde

  1. Kom smør i koppen.
  2. Smelt smørret i mikroovnen (Det tager 10-20 sekunder, alt efter hvordan din mikroovn er).
  3. Tilsæt brun farin, bagekakao og sukker, og rør det godt sammen.
  4. Tilsæt de resterende ingredienser i og rør det godt sammen.
  5. Kom halvdelen af chokoladen i dejen og bag kagen i mikroovnen. (Vores skulle kun have 30 sekunder ved fuld effekt. Hold gerne øjne med din, den skal kun lige have til at dejen ikke er klistret mere)
  6. Kom resten af chokoladen ovenpå den nybagte brownie.
  7. Lad brownien køle en smule af inden servering.
  8. Brownien kan serveres som den er eller evt. med en kugle vaniljeis.
Bedøm denne ret

Brownie i kop

Sådan en brownie i kop må du altså bare have i din opskriftssamling! Lækker og nylavet brownie går du nemlig aldrig galt i byen med. Brownie i kop er nem at lave og skal kun have 30 sekunder i mirkoovnen! Denne brownie opskrift er velegnet til, når du selv bare lige skal have en lækkert dessert, uden at skulle stå i køkkenet i flere timer. Samtidig er denne brownie uden nødder, og mange af ingredienserne har du nok allerede i skabet. Denne kage er særdeles velegnet til når det bare skal være til dig selv og måske en enkelt gæst. Du har desuden ikke brug for vægt eller andre måleredskaber for at lave denne opskrift. Alt måles med bestik og gør denne brownie i kop endnu nemmere at lave.

Du kan servere kagen som den er eller lige toppe den med en kugle vaniljeis, hvis det skal være ekstra godt. Lidt friske bær ville uden tvivl også gøre sig godt her i.

LÆS OGSÅ: Klik her og find alle vores opskrifter på søde sager

Brownie i kop

Brownie dessert

Brownie er fantastisk som den er, eller som kagebund til islagkage eller talkage. De fleste af os, har nok smagt en god brownie med vaniljeis til, men brownie kan også sagtens bruges sammen med andre ting. Vi elsker at bruge brownie som bund til islagkage eller med en frisk bærskum ovenpå. Daim islagkage med browniebund er et sikkert hit både hos store og små. Skal du lave en almindelig brownie, men gerne vil prøve kræfter med noget nyt dertil, så er brownie med karamel virkelig lækkert, og ellers kan du nemt lave vaniljeis på 4 ingredienser dertil. Hvorfor købe en færdig is, når du selv kan lave den.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Skriv en kommentar