Lækre hverdagsopskrifter

Cannelloni med spinat og ricotta

Cannelloni med spinat og ricotta – fyldt italiensk pastaret
Opskrift til personer Opskrift til 4 personer

Forberedelsestid

25 minutter

Tilberedelsestid

25 minutter

Samlet tid

50 minutter

Beskrivelse

Nem opskrift på den italienske pastaret, Cannelloni med fyld af spinat og ost. Det er nem aftensmad i fad og så smager det bare som en drøm. Italiensk mad, når det er bedst.

Ingrediensliste

  • 250 g. frisk spinat
  • 2 stk. løg
  • 3 fed hvidløg
  • 800 g. hakkede tomater på dåse
  • 2 tsk. tørret basilikum
  • 1 spsk. sukker
  • 1 spsk. citronsaft
  • 1 pk. friske lasagneplader
  • 250 g. ricottaost
  • 1 pk. frisk mozzarella
  • 1 stk. æg

Fremgangsmåde

  1. Skyl spinat grundigt. Hak hvidløg og løg fint.
  2. En pande varmes op med lidt olie. Herefter sauteres spinat, indtil det er faldet helt ned og er skrumpet i størrelse.
  3. Tag spinat af panden og placer i en skål.
  4. Sæt panden tilbage på blusset. Tilsæt lidt olie og tilsæt løg og hvidløg. Sauter til løgene er bløde. Tilsæt herefter hakkede tomater, basilikum, sukker og citronsaft. Lad det hele simre ved lav varme i ca. 15 min. Smag til med salt og peber. Tag saucen af blusset.
  5. Tænd ovnen på 190 grader varmluft.
  6. Tag spinaten op fra skålen og hak det fint. Læg spinaten tilbage i skålen.
  7. Tilsæt ricottaost og 1 æg. Rør det godt sammen.
  8. Pak lasagneplader ud og klip dem til en længde på ca. 12-13 cm.
  9. Et ildfast fad (18 x 30 cm. eller noget tilsvarende) findes frem. Smør først bunden med lidt fedtstof og fordel et tyndt lag tomatsauce i bunden.
  10. Tag herefter en lasagneplade. Put fyld langs pladen og rul den stramt sammen og placer i fadet. Fortsæt sådan med alle lasagnepladerne.
  11. Hæld tomatsauce udover alle rullerne, så det hele bliver dækket.
  12. Fordel frisk mozzarella på toppen.
  13. Bages i ovnen i ca. 25 min. Hvis den begynder at blive lidt brændt på toppen, så kan du putte staniol over.
  14. Tag fadet ud af ovnen og lad det hvile et par minutter inden servering, så den lige får lov til at trække sig sammen.

Bedøm denne ret

Opskrift på cannelloni med spinat og ricotta

Opskrift på cannelloni med spinat og ricotta. Italiensk mad slår os næsten altid først, når vi mangler inspiration til aftensmad ideer og opskrifter. Der er nemlig så mange lækre italienske pastaretter, som er så lækre. Har du prøvet den af de italienske specialiteter, Cannelloni? Cannelloni er fyldt pasta og i den originale opskrift er det fyld lavet af spinat, æg og ricotta ost. Det er en nem pastaret, som laves i fad og som laves i ovnen. Den er uden kød, hvilket vil sige, at det er en vegetar pastaret, men man savner på ingen måde kødet.

LÆS OGSÅ: Boller i karry

Cannelloni med spinat og ricotta – fyldt italiensk pastaret

Så mangler du inspiration til nem aftensmad for 2 eller bare til 1, så skal du prøve Cannelloni. Det er i hvert fald en kæmpe favorit hjemme hos os, når vi har lyst til italienske retter.

Cannelloni med spinat og ricotta

Italiensk vegetarret

Man må give italienerne noget – og det er, at de laver så mange lækre, vegetariske retter. Faktisk er rigtig mange pastaretter lavet helt uden kød. Og man mangler det på ingen måde. Denne lækre ret er ingen undtagelse. Kombinationen af ricotta, spinat og tomat er helt fantastisk og er noget, som du bare må prøve!

Hvilke pastaplader bruger I?
Vi bruger friske lasagneplader, som kan købes på køl i de fleste supermarkeder. Dem klipper vi så til, så de passer til den mængde fyld, der skal der i. Vi ved godt, at det nok ikke er helt sådan, at den bliver lavet i Italien, men det er det tætteste vi kan komme på cannellonirør i et almindeligt supermarked. Det er samtidig super nemt at bruge disse lasagneplader, da de er bløde og nemme at folde.

fyldt italiensk pasta

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Kommentarer

  1. Hejsa.
    Jeg er simpelthen nødt til at spørge jer om, hvilke plader i bruger til denne ret? De ser store ud, og er tydeligvis bløde, så de kan foldes sammen 🙂

    1. Hej

      Det er friske lasagneplader. De kan købes i stort set alle butikker. Man kan både få dem i et discountmærke men ellers fra mærket Pastella 🙂

      Knus

  2. Hej,
    Jeg har netop prøvet at lave denne lækre ret for første gang. Det lykkedes mig dog ikke at lave en eneste rulle, uden at den friske pasta sprækkede. Så rullerne blev ikke så pæne…😔
    Er det fordi jeg har købt “discount” pasta? Og har I evt. et forslag til hvordan sprækkerne kan undgås næste gang? – for jeg skal helt sikkert lave denne ret igen 😊👍🏼

    1. Hej Anne

      Vi bruger det fra Pastella og det virker hver gang! Måske en billig udgave ikke er så god. Ellers så prøv at tage pastaen ud i god tid. Kan godt være, at det er fordi, at den er for stiv og kold.

      Knus

Skriv en kommentar

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven

Ugens madplan

Mandag
Tirsdag
Onsdag
Torsdag
Fredag
Lørdag
Søndag