Cheesecake med Oreo Cheesecake med Oreo Opskrift til 12345678910 personer Opskrift til 10 personer Forberedelsestid 30 minutter Tilberedelsestid 4 timer Samlet tid 4 timer og 30 minutter Del Pin Print Beskrivelse En nem opskrift på en lækker opskrift på Oreo Cheesecake i to lag. Den består af få ingredienser og så er den let at lave, da den ikke skal bages. Desuden er det en af de desserter, der kan laves i god tid, da den skal på køl og nå at sætte sig. Ingrediensliste Bund 300 g. Oreo 100 g. smør Fyld 400 g. naturel flødeost 5 dl. piskefløde 4 spsk. bagekakao 100 g. flormelis 1 tsk. citronsaft 4 husblas Pynt 50 g. Oreo Fremgangsmåde Bund Start med at skrabe det hvide ud af kiksene fra Oreos til bunden. Put det hvide i én skål og selve kiksedelen i en pose. Knus nu kiksene i posen med enten en kødhammer eller brug en kagerulle til at slå/knuse dem. Du kan også knuse dem i en foodprocessor. Smelt smørret. Hæld dine kiks over i en skål. Tilsæt smørret og rør det hele godt sammen, så alle kiks er dækket af smør. Find en springform. Vi brugte én i str. Ø22 cm. For den med bagepapir i bunden. Hæld kikseblandingen i springformen og pres kiksene ned mod bunden, så de bliver fordelt over det hele. Pres dem godt ned. Fyld Først skal husblas lægges i blød. Da vi gerne vil lave to lag, så skal du fordele husblas i to skåle. Så halvdelen i én skål og den anden halvdel i én anden. Læg det i blød i koldt vand. Bland det hvide du tog ud af kiksene med flødeosten. Pisk det godt sammen, så der er så få klumper som muligt. Tilsæt herefter flormelis og citronsaft og rør det hele godt sammen. Pisk piskefløde til en blød flødeskum i en anden skål. Den skal ikke piskes lige så meget som når man laver flødeskum. Bland den piskede fløde over i flødeostcremen. Rør det hele godt sammen til en ensartet og cremet masse. Nu tages halvdelen af cremen over i en anden skål (da du jo skal lave to lag). Bland kakaopulver i den ene skål. Hæld vandet fra den ene skål med husblas (lad cirka 2 tsk vand blive) og varm det i mikroovnen i 20 sekunder så husblassen er smeltet. Hvis den ikke er smeltet efter de 20 sekunder, så giv den 10 sekunder igen, indtil den er smeltet. Tag 1-2 spsk. af den HVIDE flødeost-blandingen og put den over i din husblasblanding. Rør det godt ud, så du ikke har klumper. Dette gør man for at sænke temperaturen på husblassen inden den hældes over i hele flødeostblandingen. Bland yderligere et par spsk. af flødeostblandingen over i husblassen. Hæld til sidst det hele sammen og rør det godt sammen. Hæld dem hvide creme på kiksebunden. Sæt kagen i fryseren i 20 minutter eller 30 minutter i køleskabet, så den kan få lov til at sætte sig. Sæt imens chokoladecremen på køl, indtil du skal i gang med den. Efter det første lag har sat sig, så gentager du den samme procedure med chokoladecremen. Hæld forsigtigt chokoladecremen oven på den hvide del. Sæt herefter kagen tilbage på køl i minimum 4-5 timer, gerne natten over. Ved servering Inden servering eller et par timer før servering, så skal du have løsnet formen fra kagen. Find en tynd kniv. Gør den varm under varmt vand og tør den af i et viskestykke. Skær med den tynde kniv rundt langs hele kanten af springformen. Fjern forsigtigt formen. Hvis kagen er blevet lidt ujævn, så kan du igen tage kniven og gøre den varm under vandhanen. Brug bagsiden af kniven til at glatte kanterne ud. Til sidst knuses Oreo til pynt, som fordeles udover kagen. Server med det samme eller sæt på køl indtil servering. Bedøm denne ret Lås skærm Opskrift på cheesecake med Oreo Det her er den bedste opskrift på cheesecake med oreo. Du kender nok godt Oreo? Den der mørke chokoladekiks med hvid creme i midten. De er så lækre og de bliver endnu bedre, når de bliver brugt i en oreo ostekage. Selvom den er med to forskellige lage og måske lidt svær ud, så er den faktisk ret nem at lave! Det er den perfekte dessert til gæster, som er nem og som smager så lækker. LÆS OGSÅ: Chokoladekage med glasur og Oreo Oreo ostekage Selvom det er en ostekage og du tænker, at du ikke bryder dig om en kage med ost i. Så synes vi altså, at du stadig skal give denne en chance. Vi har hørt fra så mange, at de ikke har kunne lide ostekage eller cheesecake indtil de smagte én af vores opskrifter. Den smager nemlig slet ikke af ost. Flødeosten er blot med til at give kagen en cremet og lækker konsistens. Oreo cheesecake opskrift Den her oreo cheesecake er super lækker som en dessertkage eller sommerkage. Vi kombinerer ofte Oreo sammen med dessert, da den kiks bare fungerer godt i det meste, eksempelvis i denne islagkage med Oreo. Den her bliver i hvert fald en af de sommerkager, som vi kommer til at lave et par gange eller to, da vores venner elsker alt med Oreo. Kan denne cheesecake dagen før? Jep, denne cheesecake med oreo kiksebund skal faktisk helst laves dagen inden. Det skal cheesecakes generelt, da de skal bruge nogle timer på at sætte sig i køleskabet. Vi synes det er dejligt, at den skal laves dagen før. Det gør nemlig, at det er en af de kager eller desserter, som kan laves i god tid. Så hvis man skal have gæster, så kan man klare desserten dagen inden. Så plejer vi bare lige at pynte den, inden den bliver serveret. Nemmere bliver det faktisk ikke. Hvis du derimod ikke har tid til at lave den dagen før og heller ikke har tid til at den skal stå på køl i 4 timer, så kan du snyde en smule. Hvis du har plads i fryseren, så kan du sætte den der i. Så tager det kun omkring 2 timer for den at sætte sig. Kan cheesecake fryses? Vi må være ærlige og sige, at vi ikke selv har prøvet at fryse den. Og af den grund, vil vi heller ikke anbefale nogen at fryse den. Vi lover dog, at vi nok snart skal få testet det. Det er jo dejligt at kunne fryse eventuelle rester. Følg med på de sociale medier og tilmeld dig Mit Mummum Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.
Hej Sarah, Nej, umiddelbart ikke. Vi arbejder på at lave en opskrift på cheesecake uden husblas 🙂 Kh Svar
Glæder mig til at lave kagen til min mands fødselsdag. Hvor stor skal springformen være ? Bare så jeg ikke står med en meget flad kage. Vh. Søs Svar
Hej☺️ Er det ok Hvis jeg bruger small crushed cookie pieces fra oreo? Jeg har købt en pose fra Føtex , fordi det står i opskriften at man skal bruge den hvide fra kiks. Bliver den så god uden den hvid? Svar
Halløj med jer Har før lavet denne kage med stor fornøjelse! Men kan man mon udskifte oreos med den sukkerfrie variant fra easis? Vh Sidsel Svar
Venter du med at putte Husblassen i Chokolade cremen ind til den skal på den hvide? Ellers ville den jo sætte sig mens den er på køl. Svar