Lækre hverdagsopskrifter

Chokolade fudge med oreo

Chokolade fudge med oreo
Opskrift til stk. Opskrift til 20 stk.

Forberedelsestid

10 minutter

Tilberedelsestid

1 time

Samlet tid

1 time og 10 minutter

Beskrivelse

Nem og lækker opskrift på hjemmelavet chokolade fudge med oreo. Den lækreste fudge lavet på kun 3 ingredienser.

Ingrediensliste

  • 200 g. mørk chokolade
  • 200 g. kondenseret mælk
  • 50 g. Oreo

Fremgangsmåde

  1. Hak chokolade groft.
  2. Hæld kondenseret mælk over i en gryde eller en skål, der skal gå i mikroovnen.
  3. Varm den kondenserede mælk op under omrøring. Den må ikke koge, så varm den op ved lav varme.
  4. Tilsæt chokoladen og lad det smelte sammen til en ensartet masse. Du kan også gøre det i mikroovnen.
  5. Læg bagepapir eller husholdningsfilm i et fad på cirka 20×16 cm. Hæld chokolademassen i fadet.
  6. Hak Oreos groft (du kan også bruge knuste Oreos fra en pose) og fordel dem oven på fudgen. Pres dem let ned i massen.
  7. Stil fadet på frost i cirka 1-2 timer eller 4-5 timer på køl (gerne natten over).
  8. Når din fudge har sat sig, så tages den op af fadet ved hjælp af bagepapiret.
  9. Skær ud i kvadrater i ønsket størrelse.
  10. Opbevar dem i en lufttæt beholder på køl eller i fryseren. De kan holde sig ca. 2 uger på køl og 2-3 måneder i fryseren.

Bedøm denne ret

Opskrift på Chokolade fudge med oreo

Her får du en super nem og lækker opskrift på hjemmelavet chokolade fudge med stykker af Oreo. Har du lavet fudge før? Det er super nemt og så smager det helt fantastisk. De små stykker smelter på tungen og er perfekt som juleslik eller blot som noget sødt til kaffen. De er lavet på kun 3 ingredienser og består af kondenseret mælk, mørk chokolade og knuste oreos. Vi har brugt Oreo fra en pose, hvor de allerede er knuste, men du kan også sagtens bruge almindelige Oreos med creme. Her kan du selv vælge om du vil fjerne det hvide creme eller beholde det i.

LÆS OGSÅ: Chokoladefudge med pistacienødder

Chokolade fudge med oreo

Hjemmelavet chokoladefudge

Hvis du skal lave hjemmelavet fudge, så kan vi varmt anbefale at prøve kræfter med chokoladefudge. Det er super nemt at lave og så smager det virkelig helt forrygende. Du kan også sagtens udelade Oreo på toppen og så blot lave det ud af chokolade og kondenseret mælk.

Du kan også tilsætte lidt hakkede nødder til selve fudgeblandingen eller lave en kombination af forskelligt topping på toppen. Du kan blande Oreo med knuste nødder, M&M’s, finthakket Daim eller dronningemandler. Mulighederne er mange.

Din fudge kan holde sig på køl i ca. 2 uger og ellers kan det også sagtens fryses ned. Derfor kan man også sagtens lave en stor portion, da resten bare kan ryge i fryseren. Så har du noget nemt sødt at byde gæster på, hvis du får uventede gæster til kaffen.

Følg også med på de sociale medier
Følger du med på vores Instagram? Hop endelig ind og følg med i vores madunivers. Her vil du få daglig inspiration til søde sager, sundere alternativer, lækre og nemme aftensmadretter og meget mere.

Tags anvendt i denne opskrift

Jul Glutenfri Vegetarisk Efterår Vinter

Skriv en kommentar

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven

Ugens madplan

Mandag
Tirsdag
Onsdag
Torsdag
Fredag
Lørdag
Søndag