Lækre hverdagsopskrifter

Chokolade fudge med pistacienødder

Opskrift på Chokolade fudge med pistacienødder
Opskrift til stk. Opskrift til 20 stk.

Forberedelsestid

10 minutter

Tilberedelsestid

1 time

Samlet tid

1 time og 10 minutter

Beskrivelse

Nem og lækker opskrift på hjemmelavet chokolade fudge med pistacienødder. Lav nemt hjemmelavet slik eller konfekt til jul, påske eller en hyggestund.

Ingrediensliste

  • 200 g. mørk chokolade
  • 200 g. kondenseret mælk
  • 30 g. pistacienødder

Fremgangsmåde

  1. Hak chokolade groft.
  2. Hæld kondenseret mælk over i en gryde eller en skål, der skal gå i mikroovnen.
  3. Varm den kondenserede mælk op under omrøring. Den må ikke koge, så varm den op ved lav varme.
  4. Tilsæt chokoladen og lad det smelte sammen til en ensartet masse. Du kan også gøre det i mikroovnen.
  5. Læg bagepapir eller husholdningsfilm i et fad på cirka 20×16 cm. Hæld chokolademassen i fadet.
  6. Hak pistacienødder groft og fordel dem oven på fudgen. Pres dem let ned i massen.
  7. Stil fadet på frost i cirka 1-2 timer eller 4-5 timer på køl (gerne natten over).
  8. Når din fudge har sat sig, så tages den op af fadet ved hjælp af bagepapiret.
  9. Skær ud i kvadrater i ønsket størrelse.
  10. Opbevar dem i en lufttæt beholder på køl eller i fryseren. De kan holde sig ca. 2 uger på køl og 2-3 måneder i fryseren.

Bedøm denne ret

Opskrift på Chokolade fudge med pistacienødder

Her får du en super nem og lækker opskrift på hjemmelavet chokolade fudge med pistacienødder. De er simpelthen så lækre og nemme at lave! Og så smelter de på tungen. De består af kun 3 ingredienser, nemlig kondenseret mælk, chokolade og pistacienødder. Du kan også sagtens erstatte pistacienødder med en anden slags nødder, eksempelvis hasselnødder, mandler eller brændte mandler, hvis det skal være ekstra luksus og lækkert.

Opbevar hjemmelavet fudge i køleskabet. Du kan også sagtens fryse din fudge ned. Så kan du altid byde gæster på lidt hjemmelavet sødt til enhver anledning.

LÆS OGSÅ: Hjemmelavet crunch chokolade

Opskrift på Chokolade fudge med pistacienødder

Hjemmelavet fudge med chokolade og nødder

Det er super nemt at lave hjemmelavet fudge. Man varmer blot den kondenserede mælk op i en gryde og herefter tilsætter man den hakkede chokolade. Du kan dog ikke erstatte chokoladen med hvid chokolade, da hvid chokolade ikke opfører sig på samme måde som mørk chokolade.

Hvordan opbevarer jeg den færdiglavede fudge?

Opbevar din hjemmelavede fudge i køleskabet eller i fryseren. Du kan også pakke det ind i mindre cellofanpakker og bruge det som en spiselig værtindegave eller julegave. Det er en super nem og lækker gave, som helt sikkert vil glæde de fleste.

En spiselig gave til jul

Du kan også lave en pakke med forskelligt hjemmelavet slik og give det ud her i juletiden. Det er en nem måde at glæde andre på. Top det evt. af med også at lave lidt hjemmelavede småkager, som du også kan give med.

Følg også med på de sociale medier
Følger du med på vores Instagram? Hop endelig ind og følg med i vores madunivers. Her vil du få daglig inspiration til søde sager, sundere alternativer, lækre og nemme aftensmadretter og meget mere.

Tags anvendt i denne opskrift

Jul Påske Vegetarisk Efterår Vinter

Skriv en kommentar

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven

Ugens madplan

Mandag
Tirsdag
Onsdag
Torsdag
Fredag
Lørdag
Søndag