Chokolade müsli Chokolade müsli Opskrift til 45090013501800 g. Opskrift til 450 g. Forberedelsestid 10 minutter Tilberedelsestid 30 minutter Samlet tid 40 minutter Del Pin Print Beskrivelse Den bedste opskrift på hjemmelavet granola. Den er sprød og knasende og man kan slet ikke smage, at den er uden hvid sukker. Det er den perfekte start på dagen sammen med en portion yoghurt eller skyr. Top med lidt frisk frugt og så har du også, hvad der fungerer som en sund snack. Ingrediensliste 50 g. kokosolie 70 g. akaciehonning 50 g. havregryn 1 knivspids salt 2 tsk. stødt kanel 2 spsk. bagekakao 70 g. grovvalsede havregryn 300 g. mandler 50 g. kokosflager 35 g. græskarkerner 45 g. solsikkekerner Fremgangsmåde Tænd ovnen på 150 grader varmluft. I en gryde smeltes kokosolie og akaciehonning sammen ved lav varme (du kan erstatte akaciehonning med sirup eller agavesirup). Blend havregryn i en minihakker eller foodprocessor, så det bliver til havremel. Tilsæt havremel, kanel, salt og kakao til din smeltede blanding. Tag gryden af varmen og sæt til side. Vej mandler, kokosflager, grovvalsede havregryn, græskarkerner og solsikkekerner af i én skål. Tilsæt den våde blanding til skålen og vend det hele godt rundt. Gør en bradepande klar med bagepapir. Fordel müsli på bagepapiret, så det bliver spredt ud over det hele. Bag herefter din müsli i 10 minutter. Tag pladen ud og rør det hele godt rundt. Bag yderligere 10 minutter. Tag pladen ud igen og rør godt rundt. Bag pladen en sidste gang i 10 minutter, så din müsli i alt har fået 30 minutter i ovnen. Tag bagepladen ud af ovnen og lad din müsli køle helt af, inden den hældes i en lufttæt beholder. Bedøm denne ret Lås skærm Opskrift på chokolademüsli Her får I opskriften på den bedste sunde chokolade müsli. Den er sprød og fyldt med havregryn, kerner og frø. Derudover har vi krydret den med kanel og chokolade, så du får en smagfuld og lækker müsli. Brug den oven på skyr, yoghurt, chiagrød eller hvad du ellers har lyst til. Vi plejer at lave en stor portion, da det kan holde sig længe i en lufttæt beholder. Du får en smagfuld og sprød mysli, som er lavet helt uden hvid sukker. Vi elsker at lave en hjemmelavet udgave, da man på den måde selv er helt i kontrol over, hvad der kommer i den. De færdiglavede udgaver man kan købe i supermarkeder er nemlig ofte fyldt med en masse sukker. Denne udgave er så god som en del af en sund og nærende morgenmad samtidig med, at den mætter rigtig godt. LÆS OGSÅ: Smoothiebowl med acai Chokoladegranola med havregryn I denne chokoladegranola har vi brugt havregryn, kerner og forskellige nødder. Det giver en virkelig lækker kombination af forskellige elementer, hvilket vi elsker. Du kan bruge lige præcis de nødder og kerner du har lyst til. Måske du har nogle rester, som trænger til at blive brugt. De ville være perfekte i denne granola. Følg også med på de sociale medier Du kan følge med på vores Facebookside, hvor vi ugentligt lægger spændende nye opskrifter op. Vi er også på Instagram, hvor vi nok er mest aktive. Du kan følge med på Instagram lige her.