Chokoladebudding

Chokoladebudding
Opskrift til personer Opskrift til 2 personer

Beskrivelse

Nem og lækker opskrift på chokoladebudding med flødeskum og hakket chokolade. Hjemmelavet budding med chokolade, som er god som dessert.

Ingrediensliste

  • Chokoladebudding

  • 5 dl. sødmælk
  • 6 spsk. sukker
  • 1 stk. æg
  • 0,5 stk. vaniljestang
  • 2 spsk. majsstivelse
  • 2 spsk. bagekakao
  • 100 g. mørk chokolade
  • 1 dl. piskefløde

Fremgangsmåde

Chokoladebudding

  1. Bland lidt mælk med sukker, æg, vaniljestang, majsstivelse og bagekakao. Pisk det godt sammen.
  2. Kog den resterende mælk i op en gryde til lige under kogepunktet.
  3. Hak chokolade fint.
  4. Tilsæt blandingen, som du piskede sammen, til gryden og lad det koge kort op under omrøring. I takt med opkogningen skulle buddingen gerne tykne. Skru herefter en smule ned.
  5. Tilsæt det hakkede chokolade og lad det smelte i buddingen.
  6. Fordel buddingen i glas og stil dem på køl indtil de har sat sig. Det tager cirka 4-6 timer.
  7. Inden servering piskes piskefløde til flødeskum og chokolade hakkes.
  8. Pynt med fløde og chokolade og server straks.
Bedøm denne ret

Opskrift på Chokoladebudding

Her får du opskriften på en nem og lækker chokoladebudding. En virkelig cremet og lækker budding med chokolade, flødeskum og hakket chokolade på toppen. Vi føler faktisk ikke, at chokoladebudding er så udbredt her i Danmark. Men i de fleste butikker kan man dog købe de her små bægre med budding i, så derfor var vi selvfølgelig nødt til at lave vores egen udgave.

Det minder jo på mange måder om chokolademousse, men det er dog knap så kalorieholdigt, da det er lavet på mælk i stedet for fløde. Vi har lavet det på sødmælk og mørk chokolade, som vi synes giver en virkelig god smag. Du kan dog også bruge en lys chokolade, hvis du er mere til det. Du kan også selv vælge om du vil pynte det af med flødeskum på toppen. Vi synes blot, at det lige fuldender desserten og giver det sidste pift.

LÆS OGSÅ: Klik her og find alle vores opskrifter på desserter i glas

Chokoladebudding

Budding med chokoladesmag

Alt med chokoladesmag kan vi vel godt blive enige om bare smager hammer godt. Derfor er det heller ingen overraskelse, at denne budding med chokolade smager helt fantastisk. Nu har vi nævnt, at det minder om en chokolademousse, men det kan egentlig også minde om en Panna cotta. Uanset hvad, så er chokoladebuddingen altså en virkelig lækker og nem dessert, som kan laves dagen før. Den skal nemlig have tid til at sætte sig på køl og så har du en god dessert.

Du kan også toppe den med friske bær, hvis du gerne vil have noget frisk og syrligt til at stå i kontrast til den søde budding. Det er vi slet ikke i tvivl om ville være mega lækkert.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Skriv en kommentar