Crispy chicken med gulerodsfritter

Opskrift til personer Opskrift til 2 personer

Forberedelsestid

20 minutter

Tilberedelsestid

30 minutter

Samlet tid

50 minutter

Beskrivelse

Skal aftensmaden være børnevenlig og nem? Så bør du prøve denne opskrift på sprødt kyllingebryst serveret med gulerodsfritter og en sød chili/hvidløgs dip.

Ingrediensliste

  • Crispy chicken

  • 280 g. kyllingebryst
  • 40 g. pankorasp
  • salt
  • 1 stk. æg
  • 1 dl. raps- eller solsikkeolie
  • Gulerodsfritter

  • 500 g. gulerod
  • salt
  • 3 spsk. raps- eller solsikkeolie
  • Dip

  • 0,5 fed hvidløg
  • 50 g. mayonnaise
  • 1 tsk. chilisauce
  • 0,5 tsk. paprika
  • salt
  • 1 spsk. creme fraiche

Fremgangsmåde

  1. Opvarm ovnen til 200 grader varmluft.
  2. Skræl gulerødder og skær dem i stave. Vend dem i olie og salt. Læg dem på bagepapir på en bageplade og bag dem i 30 minutter.
  3. Rens kyllingebryst og del dem i passende stykker.
  4. Tag to skåle frem. I den ene skål piskes et æg med en gaffel. I den anden skål blandes pankorasp med salt.
  5. Tag en pande frem og hæld olien i. Lad det blive varmt.
  6. Vend nu kyllingebryst i æg og derefter i raspblandingen. Steg dem på panden i cirka 4 minutter på hver side – alt afhængig af tykkelsen.
  7. Læg dem på et stykke køkkenrulle, når de er stegt.
  8. Nu skal dippen laves. Knus hvidløg og bland alle ingredienserne i en skål.
  9. Server nu dit crispy chicken med de varme fritter og dippen. Drys evt. med frisk persille.
Bedøm denne ret

Opskrift på crispy chicken med gulerodsfritter

En skøn opskrift på crispy chicken med gulerodsfritter og en lækker chili/hvidløgs dip. Retten er meget nem at lave, og derudover kræver den få ingredienser. Vi elsker paneret kylling og vi laver det ofte. Paneringen giver så sprød en skorpe og det er vi helt vilde med. Vi laver både crispy chicken når vi skal have burgere og når vi laver en god salat. Denne gang skulle vi prøve noget andet, så det blev gulerodsfritter som tilbehør.

LÆS OGSÅ: Crispy chicken burgere

Crispy chicken med gulerodsfritter

Sprød kylling med rasp

Vi har ofte paneret kyllingen i både ganske almindeligt rasp, men også knust cornflakes.  Vi har dog erkendt, at det bedste resultat, ifølge os, kommer hvis man panerer kyllingen i pankorasp. Det er en lidt grovere form for rasp, der bliver virkelig sprødt når det friteres på panden i rigeligt olie. Men hvor kan pankorasp købes? Vi køber det altid i Netto eller Rema 1000. Det står på hylderne ved det mexikanske mad.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

 

Kommentarer

    1. Hej Stephanie

      Sweet chilisauce hedder den 🙂 Det er sådan en sød chilisauce. Hvis man vil have den rigtig stærk, så kan du bruge Sriracha 🙂

      Knus

    1. Hej Iben,

      Det kan man faktisk efterhånden få i alle forretninger. Det er ikke sikkert, at det er ved det almindelige rasp. Ofte står det ved de asiatiske ting 🙂

      Kh

    1. Hej Sophia,

      Det kan den godt. Pensl den evt. med lidt olie, så det stadig bliver sprødt og vend gerne halvvejs 🙂

      Kh

Skriv en kommentar