Enchiladas med kylling

Enchiladas med kylling
Opskrift til personer Opskrift til 4 personer

Forberedelsestid

15 minutter

Tilberedelsestid

25 minutter

Samlet tid

40 minutter

Beskrivelse

Nem og lækker opskrift på enchiladas med kylling og ost. En nem ide til mexicansk aftensmad med masser af grøntsager.

Ingrediensliste

  • Enchiladas

  • 2 fed hvidløg
  • 1 stk. løg
  • 400 g. kyllingebryst
  • 100 g. gulerod
  • 1 stk. rød peberfrugt
  • 1 brev tacokrydderi
  • 200 g. kidneybønner
  • 140 g. majs på dåse
  • 400 g. hakkede tomater på dåse
  • 8 stk. tortillapandekager
  • 200 g. cheddar
  • Tilbehør

  • 2 stk. avocado
  • 100 g. salsa
  • 100 g. creme fraiche
  • 50 g. jalapenos
  • 0,5 bundt frisk koriander

Fremgangsmåde

  1. Hak hvidløg, løg, gulerod og peberfrugt fint.
  2. Opvarm en pande med fedtstof.
  3. Rens kylling og skær det i tynde strimler.
  4. Steg kyllingen på panden og tilsæt tacokrydderi.
  5. Tilsæt herefter alle grøntsager og steg yderligere indtil løgene er bløde.
  6. Tilsæt nu kidneybønner og hakkede tomater.
  7. Opvarm ovnen til 200 grader varmluft.
  8. Smør et ildfast fad og kom fyld i tortillapandekagerne og læg dem derefter i fadet.
  9. Top med revet cheddar.
  10. Bages i ovnen i ovnen i 20-25 minutter.
  11. I mellemtiden skæres avocado i skiver eller moses.
  12. Server med avocado, salsa, creme fraiche, jalapenos og friske koriander.
Bedøm denne ret

Opskrift på enchiladas med kylling

Her får du opskriften på en omgang lækre enchiladas med kylling, ost og masser af grønt. En fyldt madpandekage med kyllingefyld, som rulles sammen og bages i ovnen med ost på. Det er mexicansk comfort food og snasket mad af den bedste slags. Når de er bagt, så serveres de typisk med avocado eller guacamole, salsa, creme fraiche, jalapenos og frisk koriander. Det smager bare hammergodt og er også børnevenlig mad.

Selve fyldet er lavet med kyllingebryst, tacokrydderi, bønner, majs og grønt. Der er nemlig rig mulighed for at komme masser af grønt i selve kyllingefyldet. Fyldet kommes i tortillapandekagerne og så kommes de i et fad. Du kan dog også sagtens lave den her opskrift med almindelige madpandekager.

LÆS OGSÅ: Se alle vores opskrifter på mexicansk aftensmad her

Enchiladas med kylling

Pandekager med mexicansk kyllingefyld

Sådan en omgang pandekager med mexicansk kyllingefyld er bare lækkert! Og der breder sig altid en begejstring rundt om middagsbordet, når vi serverer dem. De er fyldt med smag og er snaskede på den helt rigtige måde – uden at det bliver for meget. De fungerer godt som både hverdagsmad, men bestemt også som weekendmad.

Vi har brugt kyllingebryst til fyldet, men du kan også bruge inderfilet, pulled chicken eller en rest kylling. Det er faktisk genialt lige at bruge en rest kylling i sådan en omgang her. Så undgår man samtidig madspild og kan nemt give kylling nyt liv.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi har også en app! Hvis du er interesseret i flere opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan se og købe lige her.

Skriv en kommentar