Eton mess Eton mess Opskrift til 123456789101112131415161718192021222324252627282930 personer Opskrift til 2 personer Forberedelsestid 10 minutter Tilberedelsestid 10 minutter Samlet tid 20 minutter Del Pin Print Beskrivelse Den bedste opskrift på Eton Mess, som er en klassisk engelsk dessert med marengskys, jordbær og flødeskum. Ingrediensliste 250 g. jordbær 1,5 dl. piskefløde 1 spsk. creme fraiche 1 spsk. flormelis 1 tsk. vaniljesukker 30 g. kyskager Fremgangsmåde Pisk fløde. Vend creme fraiche, sukker og vaniljesukker i. Skær jordbær i kvarte. Anret glas og kom jordbær, marengs, vaniljeskum i skiftevis. Det behøver ikke at være i perfekte lag men derimod må det godt ligge lidt rodet. Bedøm denne ret Lås skærm Opskrift på eton mess Eton mess er en klassisk engelsk dessert, som består af jordbær, knust marengs og flødeskum. Det er en virkelig nem og lækker sommerdessert, som er hurtig at bikse sammen. Her om sommeren, hvor vi er så heldige at have søde, danske jordbær, så er desserten bare endnu bedre. Du kan samtidig lave hjemmelavet marengs eller købe det færdiglavet. Desserten kan desværre ikke laves på forhånd, men du kan gøre elementerne klar, så du blot skal samle den inden servering. Grunden til, at man ikke kan lave den på forhånd er fordi marengsen bliver blød, hvis den laves før. Og marengsen skal nemlig helst stadig være sprød og lækker. LÆS OGSÅ: Pavlova Dessert med knust marengskys Det er den absolut skønneste dessert med marengs, jordbær og fløde. Navnet Eton Mess beskriver også desserten rigtig godt, da den jo er rodet og sådan lidt tilfældig. Det er derfor også en dessert, hvor alle kan være med. Det behøves nemlig slet ikke at være perfekt – tværtimod. Du kan selvfølgelig også sagtens lave desserten med andre frugter end jordbær. Vi kan anbefale andre sommerbær som hindbær eller blåbær. Ellers er det også lækkert med rabarberkompot eller en blanding af flere frugter. Hvad kan jeg forberede på forhånd? Hvis du laver hjemmelavede marengskys, så kan du sagtens lave dem på forhånd. Vi har en nem og hurtig opskrift på kyskager lige her. Ellers kan du også klargøre jordbær og piske fløden, så du blot skal samle desserten lige inden servering. Men det er en super nem og hurtig dessert, som vi vil vove at påstå alle kan lave. Følg med på de sociale medier Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.