Fetadip

Fetacreme
Opskrift til personer Opskrift til 6 personer

Forberedelsestid

10 minutter

Tilberedelsestid

5 minutter

Samlet tid

15 minutter

Beskrivelse

Nem og lækker opskrift på en skøn fetadip med hvidløg og friske krydderurter. Brug den som dip til grøntsagsstænger, til tapas eller som tilbehør.

Ingrediensliste

  • 325 g. fetaost
  • 170 g. creme fraiche
  • 2 fed hvidløg
  • 0,5 spsk. citronsaft
  • 0,5 bundt frisk persille

Fremgangsmåde

  1. Blend fetaost, creme fraiche, hvidløg og citronsaft sammen med en stavblender eller i en foodprocessor.
  2. Hak persille fint.
  3. Vend persillen i dippen.
  4. Server med det samme eller sæt på køl indtil servering. Den kan holde sig på køl i 3-4 dage.
Bedøm denne ret

Opskrift på fetadip

En lækker og nem opskrift på en cremet fetadip eller fetacreme – hvad man nu vil kalde den! Den er super lækker, især som dip til grøntsagsstænger eller små brødchips. Vi har den ofte på bordet, når vi laver tapas eller har en hyggeaften med pigerne.

Den kan sagtens laves i god tid. Hvis den får lov at stå nogle timer på køl, så får den nemlig også lov til at trække en masse smag. Vi laver den med hvidløg og friske krydderurter. Det er en super frisk dip, som altid er en sikker vinder.

LÆS OGSÅ: Bagt peberfrugtsdip
Fetadip

Hjemmelavet fetacreme

Sådan en lækker fetacreme er altså bare lækker som tilbehør. Du kan bruge den i pitabrød, i wraps eller blot som tilbehør til aftensmaden eller en god omgang tapas. Vi anbefaler, at du bruger en cremet og lækker feta, som eksempelvis PUCK feta. Det giver den absolut bedste fetacreme, hvis du spørger os.

Vi har i opskriften brugt frisk persille, men du kan også bruge frisk dild, purløg eller koriander, hvis du er mere til det. Samtidig kan du også tilsætte lidt forårsløg eller rødløg til den for at give den lidt konsistens.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Kommentarer

Skriv en kommentar