Flødekartofler Flødekartofler Opskrift til 123456789101112131415161718192021222324252627282930313233343536373839405051525354555657585960 personer Opskrift til 6 personer Forberedelsestid 30 minutter Tilberedelsestid 1 time og 30 minutter Samlet tid 2 timer Del Pin Print Beskrivelse En nem opskrift på de bedste hjemmelavet flødekartofler. Det perfekte tilbehør til nærmest alt aftensmad. Vi laver dem også altid til grillmad. Flødekartofler gode året rundt, både til sommer og i de koldere måneder. Ingrediensliste 1500 g. kartoffel 2 stk. løg 7 dl. piskefløde salt/peber 0,5 tsk. stødt muskatnød Fremgangsmåde Skræl kartofler og skær dem i tynde skiver. Hak løg eller skær i tynde skiver. Opvarm en gryde. Tilsæt kartofler og løg, og steg det kort af i lidt olie eller smør. Tilsæt fløde, salt, peber og muskatnød. Vend det hele godt rundt og lad det simre 5-10 minutter ved lav varme. Tag herefter gryden af varmen. Smør nu et ildfast fad med lidt fedtstof. Kom kartoffelblandingen heri. Bages i ovnen i ved 175 grader varmluft i 1,5 time. Hvis toppen bliver meget mørk, kan du undervejs dække fadet til med sølvpapir. Bedøm denne ret Lås skærm Opskrift på flødekartofler Opskrift på de bedste hjemmelavede flødekartofler lavet i ovn med løg. Flødekartofler må være en af de bedste måde man kan lave kartofler på, hvis du spørger os. De er det perfekte tilbehør til oksemørbrad, kylling, culottesteg og nærmest alt kød. De er også gode til grillmad. Men måske du har oplevet, at hjemmelavede flødekartofler ofte kan blive ret tynde i det og blot bliver til en gang suppe med kartofler i. Det undgår du med den her opskrift, da vi har et hemmeligt trick til hvordan du får dem tykke og cremet, så fløden hænger ved kartoflerne. LÆS OGSÅ: Bagte søde kartofler med fetaost Cremede flødekartofler Hvis du vil lave de absolut bedste og mest cremede flødekartofler, så er det denne opskrift du skal prøve. Slut med opskrifter, som er vandet og som ikke bliver cremet! Denne opskrift giver dig de mest cremet kartofler hver eneste gang. Hele tricket ligger i, at vi hurtigt steger løg og kartofler af og så tilsætter vi fløden. Det gør, at stivelsen fra kartoflerne får lov til at trække ud. Og det giver altså de absolut bedste flødekartofler! Kan jeg bruge andet end løg? Jep, du kan sagtens bytte løg ud med porrer. Det smager også skønt. Især om sommeren, hvor man kan få friske og lækre porrer. Kan jeg lave dem klar på forhånd? Jep, du kan sagtens lave det hele klar på forhånd, så du blot skal bage kartoflerne inden servering. Du kan også bage dem på forhånd og så blot varme fadet igen inden servering. Følg med på de sociale medier Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.
Hej! Jeg kunne enormt godt tænke mig at servere flødekartofler til en kommende fødselsdagsfest, men jeg er nødt til at lave det meste dagen i forvejen. Hvis jeg nu koger kartoflerne dagen inden, skal retten så stadig have 1,5 time i ovnen, eller kan jeg skære noget af tiden væk? På forhånd tusind tak for svar! /Nana Svar
Hej Nana, Så skal det bare have, så fløden koger og det bliver gyldent på toppen 🙂 Blot indtil de er gennemvarmet. Kh Svar
Hej Når fløde og krydderier kommer i gryden skal det op og koge? Og hvis det skal hvor længe? Mh Mejer Svar
Hej mummum. Hvor tykke skal skiverne være. Det er lidt misvisende i opskriften. Der står skær kartoflerne i tyndeskiver. Men i beskrivelsen står der “hemmeligt trick til hvordan du får dem tykke og cremet” 😀 Svar
Hej David, Et trick til hvordan man får selve saucen tyk og cremet, da den nogle gange godt kan være lidt tynd. Vi skærer dem i 3-4 mm. tykkelse 🙂 Kh Svar