Fudge

karamel fudge
Opskrift til stk. Opskrift til 20 stk.

Forberedelsestid

10 minutter

Tilberedelsestid

2 timer

Samlet tid

2 timer og 10 minutter

Beskrivelse

Nem opskrift på amerikansk fudge lavet med kondenseret mælk. Lav nemt din egen fudge. Det her er en god og nem grundopskrift.

Ingrediensliste

  • 1 ds. kondenseret mælk
  • 400 g. sukker
  • 115 g. smør
  • 1,5 dl. mælk

Fremgangsmåde

  1. Kom alle ingredienserne i en gryde og varm det forsigtigt op (vi havde blusset på 4-5 ud af 10).
  2. Lad det småkoge under omrøring indtil massen får en temperatur på 113-115 grader.
  3. Tag herefter gryden af varmen. Lad det stå og køle af 5 minutter.
  4. Rør godt i blandingen. Som du rører, så begynder den at samle sig mere og den begynder at “smuldre” mere og blive mere mat i farven. Hvis du godt kan lide din fudge meget smuldret, så rører du bare lidt længere tid. Vi plejer at stoppe, når den bliver mat i farven og smuldrer en smule i kanterne.
  5. Beklæd en lille form med bagepapir (på cirka 20×20 cm) og hæld den varme masse deri. Fordel den ud. Du kan evt. bruge fingrene til at glatte overfladen ud til sidst.
  6. Lad din fudge køle af i 2-3 timer eller til næste dag.
  7. Skær ud i små firkanter.
Bedøm denne ret

Opskrift på fudge

Her får du opskriften på klassisk, engelsk fudge lavet på kondenseret mælk. Sådan en omgang hjemmelavet fudge er så lækkert og så er det samtidig slet ikke svært at lave. Hvis du gerne vil tilføje lidt nye opskrifter til årets juleslik, så kan vi klart anbefale at prøve disse. Det er sådan et hyggeligt eftermiddagsprojekt, som hurtigt kan klares. Desuden, så er det jo bare altid lækkert at kunne byde gæster på hjemmelavet godter. Især i juledagene. Det sætter alle pris på!

Fudge er jo sådan lidt konfektagtigt og sådan lidt slikagtigt. Uanset hvad du kategoriserer det som, så er det så godt. Måske du tænker, at det jo blot er som karameller? Og du har delvist ret. Det er nemlig i den dur, men fudge er lidt mere smuldrende i det og knap så ‘sej’, som karameller er.

LÆS OGSÅ: Brownie cookies

karamel fudge

Hjemmelavet karamel fudge

Fudge stammer oprindeligt fra USA og hvis du har været derovre, så kan det købes i utallige forskellige smagsvarianter. Man kan få chokoladefudge og også nogle, hvor der er tilsat nødder og slik til. Og det kan du også sagtens tilføje til den her hjemmelavede variant. Du har her bare en rigtig god og nem grundopskrift og så kan du tilføje lige præcis det du tænker. Det er også rigtig lækkert lige at give det er drys havsalt på toppen. Hvis du elsker saltkaramel, så vil det i hvert fald være lige noget for dig.

Hvordan opbevarer jeg fudge?
I en lufttæt beholder i køleskabet eller et køligt sted.

Hvilken form kan jeg lave fudge i?
Vi har lavet vores fudge i vores yndlingsform på 20×20 cm. Den er så god til både kager og hjemmelavet slik. Du kan nemt tage bunden ud af formen, så du ikke skal have en masse udfordringer med at få din fudge op. Du kan se den lige her.

 


i samarbejde med PriceRunner

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Skriv en kommentar