Fyldt kylling med serranoskinke Fyldt kylling med serranoskinke Opskrift til 12345678910 personer Opskrift til 2 personer Forberedelsestid 5 minutter Tilberedelsestid 25 minutter Samlet tid 30 minutter Del Pin Print Beskrivelse Nem og lækker opskrift på fyldt kylling med flødeost og serranoskinke. Fyldt kyllingebryst i ovn er super lækkert som hverdagsmad eller gæstemad. Ingrediensliste 400 g. kyllingebryst 100 g. hvidløgsflødeost 60 g. serranoskinke peber 1 spsk. raps- eller solsikkeolie Fremgangsmåde Tænd ovnen på 200 grader varmluft. Fjern eventuelle sener eller andre urenheder fra kyllingebrystet. Skær en rille i kyllingen (enten på siden eller i midten). Åben brystet op. Fyld med flødeost. Brug en kniv eller lille ske til at smøre det ud. Fordel serranoskinke rundt om, så det dækker hele brystet. Placer kyllingen i et ildfast fad eller i en dyb bradepande beklædt med bagepapir. Pensl dem med olie og drys med lidt peber (ikke salt, da serranoskinken er ret salt). Bag kyllingen i midten af ovnen i ca. 25 minutter. Indtil serranoskinken er blevet sprød. Tag kyllingen ud og server den evt. med kartofler eller en god salat. Bedøm denne ret Lås skærm Opskrift på fyldt kylling med serranoskinke Fyldt kylling med flødeost og serranoskinke er en nem og lækker måde at gøre kylling super smagfuldt på. Fyldt kyllingebryst smager skønt sammen med bagte kartofler og en god salat, men du kan også servere det som tilbehør til en lækker pastasalat eller cremet pastaret. Man skærer kyllingebrystet op og så fylder man det med flødeost. Herefter svøber man brystet i serranoskinke. Du kan selv vælge hvilken flødeost du bruger, men til denne opskrift har vi brugt hvidløgsost. Men det kunne også være super lækkert med pikantost eller krydderost. LÆS OGSÅ: Fyldt mørbrad med bacon Fyldt kylling i ovn Efter du har fyldt kyllingebrystet og svøbt det i serranoskinke, så skal det bages i ovn. Det gør også, at det er en super nem måde at tilberede kylling på. Det skal nemlig hverken forsteges eller andet. Man fylder det blot med flødeost og vikler serrano rundt om og så skal det blot i ovnen. Det bliver ikke nemmere! Og imens det steges i ovnen, så kan du gøre tilbehør klar. Fyldt kylling med flødeost Som sagt, så er denne opskrift på fyldt kylling lavet med flødeost. Du kan dog også sagtens fylde dit kyllingebryst med andet. En blanding af feta, soltørrede tomater og persille vil også være super lækker. Og selvom du måske ikke bryder dig om flødeost normalt, så prøv alligevel denne ret. Vi er nemlig heller ikke så vilde med flødeost i ren form, men når det kommer i kylling eller mørbrad, så smager det helt forrygende. Det er bare lækkert som både hverdagsmad og gæstemad. Følg også med på de sociale medier Du kan følge med på vores Facebookside, hvor vi ugentligt lægger spændende nye opskrifter op. Vi er også på Instagram, hvor vi nok er mest aktive. Du kan følge med på Instagram lige her.
Jeg har et par gange førsøgt at lave denne ret, dog med alm. bacon. Hver gang har kyllingebrysterne ikke fået nok, og jeg må give dem mere. Derefter bliver kyllingen både tør og smager sejt.. 🙁 Kunne det være bedre at stege kyllingebrysterne på panden inden man kommer dem i ovnen? Jeg har fulgt opskriften, men hver gang har jeg fået et resultat, som jeg ikke var tilfreds med. 🙁 Svar
Hej Sal, Hvad for noget kylling bruger du? Generelt er kylling uden tilsat vand lidt mere tørt end kylling, som er tilsat lage. Du kan godt forstege dem, men vi synes ikke det gør nogen forskel. 🙂 Kh Svar