Græske frikadeller med fetaost Græske frikadeller med fetaost Opskrift til 123456789101112131415161718192021222324252627282930313233343536373839405051525354555657585960 personer Opskrift til 4 personer Forberedelsestid 10 minutter Tilberedelsestid 20 minutter Samlet tid 30 minutter Del Pin Print Beskrivelse En nem opskrift på lækre græske frikadeller med fetaost og oksekød. Det er nem og sund aftensmad, som er let at lave. Vi plejer at bruge resterne af frikadellerne i madpakken sammen med en god salat. Ellers kan frikadellerne også fryses ned. Ingrediensliste 500 g. hakket oksekød 2 stk. løg 4 fed hvidløg 1 stk. æg 1 dl. mælk 3 spsk. havregryn 2 tsk. stødt spidskommen 3 tsk. paprika 2 tsk. tørret timian 100 g. fetaost salt/peber Fremgangsmåde Hak løg og hvidløg fint. I en skål røres hakket oksekød med løg og hvidløg. Tilsæt de resterende ingredienser og rør det til en ensartet fars. Hvis den er lidt for tynd, så tilsæt lidt mere havregryn. Hvis den er for fast, så tilsæt lidt ekstra mælk. Herefter smuldres fetaost i og det hele røres godt sammen. Form til frikadeller. Steg på en pande i fedtstof ved medium varme. Server med det samme, evt. med en græsk salat og græske kartofler. Bedøm denne ret Lås skærm Opskrift på græske frikadeller med fetaost Opskrift på lækre, saftige græske frikadeller med fetaost og oksekød. De græske frikadeller er virkelig en god og anderledes måde at få frikadeller på. Vi spiser ofte dem med hjemmelavet græsk fladbrød, tzatziki og en god salat. Det er for os nem aftensmad, som smager helt forrygende. Fetaosten gør bare noget virkelig godt for frikadeller. Vi elsker at bruge en af de der gode fetaoste man får på blok, som man selv skal skære ud. Det løfter virkelig hele retten. Man kan også holde en græsk temaaften og servere frikadellerne på spyd, lave hjemmebagt græsk fladbrød og lave en god græsk salat. Temaaftenener holder vi ofte, især i weekenderne, når man har lidt mere tid til madlavningen. LÆS OGSÅ: Pitabrød – de bedste Frikadeller med feta Vi elsker at tilføje feta til vores frikadeller. Det giver dem en masse smag og gør også, at de virker knap så tørre. De her græske af slagsen er virkelig blevet en favorit herhjemme. De er super nemme at lave og serveret med en lækker salat, så er det så god aftensmad. Resterne er også super gode i madpakken. Sådan en delle er nemlig også altid rigtig god kold dagen efter. Ellers smager de også godt oven på en rugbrødsmad. Følg med på de sociale medier Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers. Er du vild med vores opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan købe her.