Græske frikadeller med fetaost
Forberedelsestid
10 minutterTilberedelsestid
20 minutterSamlet tid
30 minutterBeskrivelse
En nem opskrift på lækre græske frikadeller med fetaost og oksekød. Det er nem og sund aftensmad, som er let at lave. Vi plejer at bruge resterne af frikadellerne i madpakken sammen med en god salat. Ellers kan frikadellerne også fryses ned.
Ingrediensliste
- 500 g. hakket oksekød
- 100 g. fetaost
- 2 stk. løg
- 4 fed hvidløg
- 1 dl. mælk
- 3 spsk. havregryn
- 2 tsk. stødt spidskommen
- 3 tsk. paprika
- 2 tsk. tørret timian
- salt/peber
Fremgangsmåde
- Hak løg og hvidløg fint.
- I en skål blandes oksekød med løg og hvidløg. Herefter smuldres fetaost i.
- Tilsæt de resterende ingredienser og rør det til en ensartet fars. Hvis den er lidt for tynd, så tilsæt lidt mere havregryn.
- Form til små frikadeller. Steg på en pande i fedtstof ved medium varme.
- Server med det samme, evt. med en græsk salat og græske kartofler.
Opskrift på græske frikadeller med fetaost
Opskrift på lækre, saftige græske frikadeller med fetaost og oksekød. De græske frikadeller er virkelig en god og anderledes måde at få frikadeller på. Vi spiser ofte dem med hjemmelavet græsk fladbrød, tzatziki og en god salat. Det er for os nem aftensmad, som smager helt forrygende.
Fetaosten gør bare noget virkelig godt for frikadeller. Vi elsker at bruge en af de der gode fetaoste man får på blok, som man selv skal skære ud. Det løfter virkelig hele retten.
Man kan også holde en græsk temaaften og servere frikadellerne på spyd, lave hjemmebagt græsk fladbrød og lave en god græsk salat. Temaaftenener holder vi ofte, især i weekenderne, når man har lidt mere tid til madlavningen.
LÆS OGSÅ: Pitabrød – de bedste
Følg også med på de sociale medier
Du kan følge med på vores Facebookside, hvor vi ugentligt lægger spændende nye opskrifter op. Vi er også på Instagram, hvor vi nok er mest aktive. Du kan følge med på Instagram lige her.
Kommentarer
Hej
Kan man bruge hakket kalv/svinekød?
Venlig hilsen
Vibeke
Hej Vibeke,
Sagtens 🙂
Kh
Behøver man at komme spidskommen i.
Hej Susanne,
Nej det kan du godt udelade, hvis du ikke bryder dig om det 🙂
Kh