Tilmeld nyhedsbrev

Græske kartofler i fad

Græske kartofler i fad

Græske kartofler i fad

Opskrift til 4 personer

Forberedelsestid

10 minutter

Tilberedelsestid

45 minutter

Samlet tid

55 minutter

Beskrivelse

Nem opskrift på de bedste græske kartofler i fad med kartofler, peberfrugt og fetaost. De er krydret med græske krydderier, hvilket giver smagfuldt tilbehør. Server med en god grøn salat eller et stykke kød. Det er nem og god aftensmad.

Ingrediensliste

  • 400 g. kartofler
  • 200 g. gulerødder
  • 2 rødløg
  • 1 rød peberfrugt
  • 100 g. fetaost
  • 20 g. olivenolie
  • 1/2 tsk. timian
  • 1/2 tsk. oregano
  • Salt/peber

Fremgangsmåde

1. Tænd ovnen på 190 grader varmluft.
2. Rens kartofler og skræl gulerødder. Skær kartofler i både og gulerødder i stave.
3. Skær rødløg i både og peberfrugt i strimler.
4. Hæld det hele op i et fad. Smuldr fetaost over det hele.
5. Fordel olivenolie, timian, oregano, salt og peber udover det hele. Vend det hele godt rundt, så alt er dækket.
6. Bages i ca. 45 min. Rør forsigtigt rundt i det undervejs, så det ikke brænder på.
7. Serveres med det samme.

Bedøm denne ret

Opskrift på de lækreste græske kartofler i fad med fetaost, peberfrugt, rødløg og græske krydderier. Vi har allerede lavet den her opskrift mange gange, men der er ingen tvivl om, at den bliver fast inventar, når sommeren for alvor kommer over os.

Det er simpelthen så smagfuld og lækker en måde at tilberede kartofler på. Måske du ofte har lavet rodfrugter i fad. Det her minder på nogle måder om det, men i en mere sommerlig udgave.

Hvis det skal være ekstra godt, så brug en god fetaost. Dem der, som kommer i en stor blok og som man selv skal skære ud. Det tilfører lige retten det sidste.

De er det perfekte tilbehør til oksemørbrad, kylling eller bare grillmad.

Skriv en kommentar