Green goddess kartoffelsalat

Green goddess kartoffelsalat
Opskrift til personer Opskrift til 4 personer

Forberedelsestid

15 minutter

Tilberedelsestid

25 minutter

Samlet tid

40 minutter

Beskrivelse

En cremet opskrift på Green Goddess kartoffelsalat. Den virale grønne kartoffelsalat, som består af masser af krydderurter.

Ingrediensliste

  • Dressing

  • 800 g. kartoffel
  • 30 g. pinjekerner
  • 0,5 stk. løg
  • 2 fed hvidløg
  • 1 bundt frisk persille
  • 1 bundt purløg
  • 200 g. creme fraiche
  • 1 spsk. olivenolie
  • 1 spsk. citronsaft
  • 1 spsk. sød sennep
  • salt/peber

Fremgangsmåde

  1. Skræl evt. kartofler (du kan også blot rense dem godt). Kom dem i en gryde med vand med salt. Bring i kog.
  2. Når kartoflerne koger, så skrues der ned og de koger i ca. 20 minutter til de er møre. Herefter hældes vandet fra og de køler af.
  3. En pande varmes op uden olie. Kom pinjekerner på. Ryst jævnligt panden og lad dem bage på panden til de har fået farve. Tag dem så af.
  4. Hak løg og hvidløg fint.
  5. Kom pinjekerner, løg, hvidløg, persille, purløg, creme fraiche, olivenolie, citronsaft, sød sennep samt salt og peber op i en foodprocessor. Du kan også komme det hele op i en skål og bruge en stavblender.
  6. Blend det godt sammen, så du får en grøn dressing. Smag evt. til med mere citronsaft, salt og peber, så den passer til dine smagsløg.
  7. Vend til sidst kolde kartofler i (skær evt. ud i mindre stykker, hvis de er meget store). Anret i et fad og top evt. med finthakket purløg på toppen.
  8. Server med det samme.
Bedøm denne ret

Opskrift på Green goddess kartoffelsalat

Her får du opskriften på den virale Green Goddess kartoffelsalat. I hvert fald vores bud på den. En grøn kartoffelsalat med en grøn krydderurtedressing, som laves på pinjekerner, creme fraiche, masser af krydderurter, løg og hvidløg. Det her er virkelig et godt bud på en grøn kartoffelsalat, som ikke er for tung i det. Den kan med fordel serveres til sommermaden, grillmaden eller blot som tilbehør til aftensmaden. Det er hurtigt blevet en ny favorit hos os, da man får så meget smag. Brug gerne nye danske kartofler, så bliver det kun endnu bedre.

Vi serverede kartoffelsalaten med farserede squash, men den ville også være god til en klassisk omgang frikadeller. Her kan man også give frikadellerne et twist med ekstra grønt. Så er det sådan lidt en nymoderne udgave af kartoffelsalat med frikadeller. Sådan en lidt mere sommerlig udgave og det er altså bare godt.

LÆS OGSÅ: Se alle vores opskrifter på kartoffelsalat her

Green goddess kartoffelsalat

Grøn kartoffelsalat

Det er bare en lækker og nem grøn kartoffelsalat. Når man blender alle tingene til dressingen sammen, så får den den fineste grønne farve. Du kan også sagtens komme grøntsager i. Det kunne være sukkerærter eller friskbælgede ærter, som jo også er i sæson lige nu. Det ville uden tvivl også klæde retten. Ellers kan en omgang cherrytomater eller lignende også pynte på den grønne kartoffelsalat.

Følg med på de sociale medier

Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers. Er du vild med vores opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan købe her.

Skriv en kommentar