Grillspyd med oksekød og grøntsager

Grillspyd med oksekød og grøntsager
Opskrift til personer Opskrift til 4 personer

Forberedelsestid

10 minutter

Tilberedelsestid

15 minutter

Samlet tid

25 minutter

Beskrivelse

Nem og lækker opskrift på grillspyd med oksekød og grøntsager. Brug oksekød i tern til disse smagfulde grillspyd, som laves på gasgrill.

Ingrediensliste

  • 400 g. oksekød i tern
  • 100 g. champignon
  • 2 stk. rød peberfrugt
  • 1 stk. løg
  • salt/peber
  • olivenolie
Læg i kurven til
I samarbejde med Nemlig.com

Fremgangsmåde

  1. Skyl champignon og peberfrugt.
  2. Halver champignon, skær peberfrugt i grove stykker og løg i både.
  3. Kom nu oksekød og grøntsager på grillspyd. Pensl spydene med lidt olie og krydr godt med salt og peber.
  4. Varm grillen op til ca. 200 grader.
  5. Læg nu spyd på grillen og lad dem stege cirka 2-3 minutter på hver side (4 sider i alt). Hold øje undervejs.
  6. Tag spydene af og lad dem hvile kort, inden de serveres.

Opskrift på grillspyd med oksekød og grøntsager

Her får du opskriften på nemme grillspyd med oksekød og grøntsager. Dette er så gode grillspyd, som samtidig er nemme at lave og tilberede. Det er blot store tern af oksekød, som kommes på spyd med peberfrugt, champignon og løg. Men du kan i princippet bruge præcis de grøntsager, som du bedst kan lide. Det kunne også være squash, rødløg, aubergine eller peberfrugter i forskellige farver. Vi marinerer ikke spydene med noget, men man kan sagtens lave en hjemmelavet marinade og pensle dem med det undervejs. Vi har blot penslet med lidt olie og krydret godt med salt/peber.

De her grillspyd med oksekød vil være gode til en omgang hjemmelavet kartoffelsalat. Det er nem og lækker sommermad, som ikke kræver meget tid eller mange ingredienser. Vi elsker grillspyd i forskellige varianter, da de er hurtige at tilberede og fordi man kan tilpasse dem efter hvad man bedst kan lide og hvad man lige har.

LÆS OGSÅ: Se alle vores opskrifter på lækre grillspyd her

Grillspyd med oksekød og grøntsager

Spyd med oksekød og grøntsager

De her spyd er med oksekød og grøntsager. Du skal blot bruge oksekød i tern. Det kan være stort set alt slags oksekød. Skal det være ekstra overdådigt, så ville vi gå med oksemørbrad, da det bare altid er mørt og lækkert. Men det kan også være okseinderlår. I mange butikker kan man også blot købe oksekød i tern og så har butikken valgt hvilken udskæring det er, som er skåret i tern. Det er nemt og hurtigt, hvis de skal laves til spyd.

Grillspyd med oksekød og grøntsager

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers. Er du vild med vores opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan købe her.

Skriv en kommentar