Grønkålssalat med pærer

Grønkålssalat med pærer
Opskrift til personer Opskrift til 4 personer

Forberedelsestid

10 minutter

Tilberedelsestid

5 minutter

Samlet tid

15 minutter

Beskrivelse

En lækker og nem opskrift på grønkålssalat med pærer, fetaost og ristede valnødder vendt i en mild citrondressing lavet på citron og honning.

Ingrediensliste

  • Salat

  • 50 g. grønkål
  • 2 stk. pære
  • 100 g. fetaost
  • 60 g. valnødder
  • Dressing

  • 2 spsk. citronsaft
  • 2 spsk. akaciehonning
  • salt

Fremgangsmåde

  1. Varm en pande op uden fedtstof til medium varme.
  2. Tilsæt valnødderne og vend dem rundt til de begynder at få farve og de begynder at dufte.
  3. Når de har fået lidt farve, så tages de af panden. Lad dem køle helt af.
  4. Rør dressing sammen af citronsaft, akaciehonning og lidt salt. Juster evt. til med mere citronsaft eller honning alt efter hvordan du vil have den.
  5. Hak grønkål fint medmindre du bruger en pose hvor det er færdigsnittet.
  6. Vend grønkål med dressingen og masser det gerne godt ind med hænderne. Start med at tilsætte noget af dressingen, så kan du altid justere til med mere alt efter hvordan du bedst kan lide det.
  7. Skær pære i tynde skiver.
  8. Vend grønkål med pære og smuldret feta. Anret i et fad.
  9. Top med de ristede hasselnødder.
  10. Server med det samme.
Bedøm denne ret

Opskrift på grønkålssalat med pærer

Grønkålssalat med pærer, fetaost og ristede valnødder vendt i en letsyrlig dressing lavet på citron og akaciehonning. Sådan en kålsalat her med base af grønkål er virkelig lækker! Det er dog nok ikke den mest børnevenlige salat, men det er sådan en, som bare smager formidabelt til et stykke rødt kød og evt. bagte kartofler. Den er virkelig god! Prikken over i’et er lige at valnødderne bliver ristet på en pande. Valnødder kan nemlig godt have en tendens til at virke lidt bitre i smagen, men når de lige ristes, så bliver de virkelig lækre og det bringer noget sødme frem i dem.

Selve dressingen er som sagt lavet på citron og akaciehonning. Vi elsker sådan en simpel syrlig dressing. I stedet for citron så kan man også bruge hvidvinseddike eller æblecidereddike. Vi synes bare, at det simple med citronsaft fungerer virkelig godt. Og så kan man jo altid justere til i forhold til hvor syrlig/sød man bedst kan lide den.

LÆS OGSÅ: Laksebowl med bagt laks

Grønkålssalat med pærer

Kålsalat med grønkål

Vi har her i december alligevel bragt en masse forskellige bud på lækre kålsalater. Det er alle sammen salater, som egner sig perfekt til de kolde måneder og som julesalater. Hvis du gerne vil gå på opdagelse i dem, så kan du finde alle vores opskrifter på lækre kålsalater lige her. Du finder helt sikkert noget for enhver smag!

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Skriv en kommentar