Grov tabouleh med perlespelt Grov tabouleh med perlespelt Opskrift til 12345678910 personer Opskrift til 4 personer Forberedelsestid 10 minutter Tilberedelsestid 20 minutter Samlet tid 30 minutter Del Pin Print Beskrivelse En lækker opskrift på den mellemøstlige salat, Tabouleh. En smagfuld salat, som både kan fungere som en sommersalat, men som også sagtens kan serveres i de koldere måneder. Den fungerer specielt godt til lam eller oksemørbrad. Ingrediensliste 250 g. perlespelt 0,5 stk. agurk 150 g. cherrytomater 1 stk. citron 1 stk. rødløg 3 spsk. olivenolie 0,5 bundt frisk persille salt/peber Fremgangsmåde Kog perlespelt efter pakkens anvisning. Dræn for vand og sæt til side til afkøling. Skær agurk i kvart og skær i stykker. Halver cherrytomater. Skræl rødløg, halver og skær tynde skiver. I en stor skål blandes agurk, cherrytomater, rødløg og kogt perlespelt. Herefter tilsættes citronsaft, olivenolie, friskkværnet peber og salt. Rør det hele godt rundt. Hak til sidst persille fint og vend det rundt i salaten. Smag på salaten. Mangler den lidt mere salt, peber eller citron, så tilsættes lidt ekstra. Server med det samme eller sæt i køleskabet til servering. Bedøm denne ret Lås skærm Opskrift på grov tabouleh med perlespelt Her får du opskriften på en lækker og grov tabouleh med perlespelt. Tabouleh kommer fra Mellemøsten og er en salat, som oprindeligt består af couscous eller bulgur, blandet med friske krydderurter, citron og olivenolie. Vores version er i stedet for couscous eller bulgur, lavet med perlespelt. Og det bliver den bestemt ikke dårligere af. Vi synes faktisk, at det klæder salaten, at få lidt mere tekstur. Man kan spise tabouleh som tilbehør til aftensmad og den passer især godt til lammekølle eller kalveculotte. Men den kan også sagtens spises som en selvstændig ret og den er også god til madpakken. Vi har ofte tabouleh med i madpakken blandet med falafler eller små stykker af kylling marineret i en masse krydderier. Det smager super godt og er samtidig en rigtig sund og mættende frokost, som holder dig mæt længe. LÆS OGSÅ: Bønnesalat med feta og tomat Følg med på de sociale medier Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.