Grove pizzabrud Grove pizzabrud Opskrift til 102030405060708090100 stk. Opskrift til 20 stk. Forberedelsestid 10 minutterTilberedningstid 1 time og 30 minutterSamlet tid 1 time og 40 minutter Del Pin Print BeskrivelseEn nem opskrift på lækre pizzabrud, som er perfekte til madpakken. De kan sagtens fryses ned og tages op efter behov. Selve dejen kan også laves som en koldhævet dej, hvilket faktisk vil gøre dem endnu bedre. Ingrediensliste 50 g. gær 5 dl. vand 4 spsk. olivenolie 4 spsk. naturel yoghurt (eller andet surmælksprodukt) 2 tsk. salt 2 spsk. akaciehonning 550 g. hvedemel 350 g. grahamsmel 2 stk. æg 100 g. skinkestrimler 120 g. pepperoni 200 g. revet cheddar (eller andet revet ost) 3 tsk. tørret basilikum 70 g. tomatpureLæg i kurven til - + Læg i kurv hos Nemlig.com Lægger i kurv... I samarbejde med Nemlig.comFremgangsmådeGæren opløses i lunkent vand.Herefter tilsættes olie, surmælksprodukt, salt, honning og til sidst de forskellige typer mel (det er ikke sikkert, at du skal bruge alt melet. Dejen må nemlig gerne være klistret.Dejen æltes godt. Herefter sættes den til hævning, indtil dejen er hævet til dobbelt størrelse. Det tager ca. 1 time.Bageplade med bagepapir gøres klar.Når dejen er færdig med at hæve, hældes den ud på bordet. Herefter laves der en lille fordybning i dejen. Her tilsættes skinketern, pepperoni skåret i små stykker, revet ost, tomatpure og sammenpisket æg. Det hele masseres ind i dejen og dejen skal derfor ikke æltes. Man kan også bruge en dejskærer til at fordele det rundt.Når alt er masseret i, så laves der 20 klumper dej på bradepanderne.Bollerne efterhæver i 30 minutter, drysses med tørret basilikum og bages i en forvarmet ovn ved 220 grader varmluft i ca. 13 minutter. Du kan med fordel komme et halvt glas vand ind i bunden af ovnen samtidig med du sætter bagepladen ind. Det skaber damp og gør dem mere svampede.Tag pizzabrudene ud og lad dem afkøle på en bagerist.Lås skærmOpskrift på grove pizzabrudHer får du opskriften på grove pizzabrud. Mangler du madpakke ideer, så skal du prøve den her opskrift. De lækreste og grove pizzabrud, som er perfekte til madpakken. De er super lette at bage og vores børn elsker at have dem med i madpakken eller når vi er på tur. Måske du har prøvet gulerodsbrud før. Det her er egentlig samme koncept, da det i stedet for gulerødder er pizzafyld, som bliver fordelt ind i dejen. Man kan bruge lige præcis det fyld man har lyst til, men en kombination af skinke, pepperoni og ost slår aldrig fejl. Man kunne også lave en variant kun med skinke eller med kyllingetern. Har man en rest gulerødder, så kan også også komme revet gulerod i. LÆS OGSÅ: Verdens bedste koldhævede pizzadej Nemme pizzaboller til madpakkenDe vil uden tvivl vække glæde både i de voksnes og børnenes madpakker. Vi har dem ofte med på tur. Man kan alligevel spare mange penge, hvis man selv tager mad med på tur fremfor at man skal købe pølsehorn eller andet, når man er ude. Vores børn synes også, at det er så hyggeligt, når vi alle spiser madpakker. De her grove pizzabrud er hurtigt blevet en favorit. Især hvis der er lidt ketchup ved siden af, som man kan dyppe i. Følg med på de sociale medier Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers. Er du vild med vores opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan købe her.
Hejsa Kan man bruge grahamsmel i stedet for rugmel? Hvordan holder de sig? Jeg ELSKER jeres pølsehorn og har lavet dem i mange år – de holder sig virkelig godt og bliver ikke tørre selv efter 2 dage. Nu vil jeg så supplere den kommende ferie køretur med disse boller… Men hvis de bliver tørre efter første dag så går det ikke 🙂Svar
Hej,Du kan sagtens bruge grahamsmel i stedet for rugmel. De bliver lidt hurtigere tørre end pølsehornene pga. fuldkornsmelet. Men mit tip ville være at fryse dem ned og så tage dem op lige til køreturen 🙂KhSvar
Hvis man vælger at koldhæve dem, skal de så stadig efterhæve i de 30 minutter efter fyldet er kommet i? 🙂Svar
Hejsa 😊 De ser bare lækre ud 😍 Hvis jeg bruger 1/3 gær som i skriver og koldhæver, altså i køleskab, kan kød mm så godt komme i inden hævning. Eller vil det hæmme hævningen eller blive noget snask? Og det derfor er bedre at putte i efter hævning/inden bagning?Mvh Anette, kæmpe fan af jeres opskrifter 🤩Svar
Hej Anette,Det kan du godt. Men lad dem efterhæve efter de er formet, imens ovnen varmer op 🙂 Og vi er bare så glade for, at du er glad for vores opskrifter!KhSvar
Hejsa. Jeg tænker at prøve dem, men jeg har et spørgsmål: kan man putte hele svineslagteriet i inden dejen hæver? Det er da noget nemmere ?Svar
Hej Betina,Det er bare mere det med, at man skal have skinke, ost osv. til at stå ude ved stuetemperatur i den 1,5 time de skal hæve i alt. Hvis du ikke har noget imod det, så kan du sagtens 🙂KhSvar
Det er lidt misvisende at der står samlet tid 1:25, når dejen skal have 1 time og de skal efterhæve 30 min…. Plus den tid som det tager at røre dejen sammen, blande ost/peberroni osv i…Har ikk smagt dem endnu, da dejen blev nødt til at blive smidt i køleskabet i stedet da jeg opdagede at jeg ikk kunne nå at lave dem nu…Svar
Det kan da heller ikk gøre det, de skal jo også bages og for mig tog det ret lang tid at få blandet kød/ost/æg osv i… Men men men resultatet blev godt og ungerne godkendte dem ??? Så skal bare lige læse hele opskriften inden jeg begiver mig igang så jeg er sikker på tiden ☺️Svar
Hej igen Laura,Det er jo forskelligt fra person til person, hvor lang tid man bruger på det. Husk at vores tider blot er vejledende, så ja en rigtig god idé at læse opskriften igennem inden 🙂 Men skønt, at de blev gode alligevel. God aften!KhSvar
Lige et ekstra spørgsmål. I skriver at det næsten er bedre med koldhævet dej, vil i så bare bruge samme opskrift, men blot en halv pk. Gær i stedet for en hel?Svar
Hvis man koldhæver dejen, ska fyldet så i lige inden de ska bages? Kan man bruge alm hvedemel og fuldkornsmel/fuldkornshvedemel?Svar
Hej Malene,Ja, så skal fyldet æltes i inden bagning. Og ja du kan sagtens bruge den slags mel 🙂KhSvar
Hej Simone,De kommer i sammen med fyldet. Det står som sammenpisket æg, måske det er det du har overset 🙂KhSvar
Hej Maria,Hvedemel er almindeligt hvedemel og “hvid hvedemel” er fuldkornshvedemel. Det er også ofte kaldt “hvid hvede” i butikkerne 🙂 Det kan købes i alle større supermarkeder.KnusSvar