Tilmeld nyhedsbrev

Svampede gulerodsbrud

Svampede gulerodsbrud – De absolut bedste

Svampede gulerodsbrud

Opskrift til 20 stk.

Forberedelsestid

15 minutter

Tilberedelsestid

1 time

Samlet tid

1 time og 15 minutter

Beskrivelse

Nem opskrift på de bedste gulerodsbrud, som er lækre, svampede og nemme at lave. Det er verdens bedste morgenboller og man kan også sagtens koldhæve dejen. Man tilføjer bare den halve mængde gær og sætter dejen i køleskabet natten over. Så er der lækre, nybagte boller til morgenmad.

Ingrediensliste

  • 50 g. gær
  • 5 dl. lunkent vand
  • 1 dl. raps- eller solsikkeolie
  • 4 spsk. naturel yoghurt
  • 3 tsk. salt
  • 2 spsk. honning
  • 900-1100 g. hvedemel
  • 2 æg
  • 220 g. gulerødder
  • 150 g. solsikkekerner

Fremgangsmåde

  1. Gæren opløses i vandet.
  2. Herefter tilsættes olie, surmælksprodukt, salt, honning og til sidst hvedemel.
  3. Dejen æltes smidig, og sættes til hævning i 40 minutter.
  4. Gulerødder rives, og solsikkekerner måles op.
  5. Ovnen tændes på 220 grader, og en bradepande med bagepapir gøres klar.
  6. Når dejen er færdig med at hæve tilsættes revet gulerødder, solsikkekerner og æg i skålen. Dejen æltes med fingrene, og det er meningen den skiller lidt. Dejen skal ikke æltes ”perfekt”.
  7. Når gulerødderne, kernerne og ægget har fordelt sig, laves 15-20 klumper dej på bradepanderne.
  8. Bollerne efterhæver i 30 minutter, og bages ved 220 grader varmluft i ca. 13 minutter.

Bedøm denne ret

Svampede gulerodsbrud – en nem opskrift

De bedste gulerodsbrud, som er svampede og lækre. De er super nemme at lave og vi vil faktisk vove at påstå, at det er verdens bedste. Vi har i hvert fald fået rigtig gode tilbagemeldinger på dem og nogle har endda sagt, at de er bedre end dem man kan købe ved Salling og Lagkagehuset. Det er altså store ord, men de er også super gode. Især som morgenboller, brunchboller eller bare madpakkeboller. Forskellen på gulerodsbrud og gulerodsboller er selve formen og den måde de formes på og af en eller anden grund, så synes vi altså at gulerodsbrud er det bedste.

LÆS OGSÅ: Svampet drømmekage fra Brovst

Kan jeg lave dem som koldhævede boller?

Du kan sagtens lave de her svampede gulerodsbrud som koldhævede. Tilsæt blot 20 g. gær  i stedet for 50 g. og lad dejen stå i køleskabet natten over. På dagen, hvor de bages, blandes dejen med æg, gulerødder og solsikkekerner og de bages som anvist i opskriften.

Kan jeg bruge andet end gulerødder og solsikkekerner?

Hvis du ikke har gulerødder eller solsikkekerner, så kan begge dele sagtens erstattes. I stedet for gulerødder, så kan du bruge revet squash. Om sommeren, hvor squash virkelig er i sæson, så er det super lækkert at bytte gulerødderne ud. Vi får nemlig ofte kæmpe squash om sommeren, som vi har svært ved at få brugt. Der er det genialt at bruge dem i disse brud.

Hvis du ikke har solsikkekerner, så kan de byttes ud med græskarkerner eller lige præcis de kerner, som du bedst kan lide. Solsikkekerner passer bare godt sammen med de revet gulerødder og har en meget mild smag. Du kan også lave en blanding af både græskarkerner og solsikkekerner. Det gør vi ofte, hvis vi ikke har nok af den ene slags. Og boller med masser af kerner er bare super lækkert. Det mætter godt.

Hvordan opbevarer jeg de her svampede gulerodsbrud bedst?

De opbevares bedst i en pose, som er lukket. Faktisk bare på køkkenbordet ved stuetemperatur. Vi anbefaler dog at fryse dem, hvis du ikke regner med at få spist dem alle inden for de første par dage. Så kan man nemt tage op efter behov og du undgår, at de bliver tørre. De kan dog godt holde sig friske 2-3 dage på køkkenbordet.

Vi plejer at lune dem kort i ovnen eller give dem en tur på brødristeren. Så er de altså gode som sådan en morgenbolle, når man har travlt om morgenen.

Husk også at følge med på vores Instagramside, hvor vi hver dag lægger billeder op.

Kommentarer

  1. Jeg har lige bagt de her spændene boller, og gud hvor smager de simpelthen bare så fantastiske! Kan absolut anbefales at lave!!!

Skriv en kommentar