Tilmeld nyhedsbrev

Gulerodskage med ostecreme

Gulerodskage med ostecreme

Gulerodskage med ostecreme

Opskrift til 8 personer (Ø22 cm springform)

Forberedelsestid

10 minutter

Tilberedelsestid

40 minutter

Samlet tid

50 minutter

Beskrivelse

Den bedste opskrift på gulerodskage med frosting. Den er svampet og lækker, lige præcis som en gulerodskage skal være. Den her opskrift er uden valnødder, men man kan sagtens tilføje en håndfuld valnødder til dejen, hvis man gerne vil have det i. Et tip er at fryse kagen ned i stykker, hvis du ikke får spist det hele. Så kan man nemlig nemt tage et stykke kage op, når lækkersulten melder sig.

Ingrediensliste

Gulerodskage

  • 3 æg
  • 2,5 dl. raps- eller solsikkeolie
  • 2 dl. vand
  • 180 g. brun farin
  • 100 g. sukker
  • 300 g. hvedemel
  • 300 g. gulerødder
  • 1 tsk. bagepulver
  • 0,5 tsk. natron
  • 2 tsk. kanel
  • 1 tsk. stødt ingefær
  • 0,5 tsk. stødt muskatnød
  • 2 tsk. vaniljesukker

Ostecreme

  • 150 g. smør
  • 300 g. flormelis
  • 400 g. naturel flødeost
  • 2 tsk. vaniljesukker

Fremgangsmåde

  1. Tænd ovnen på 175 grader varmluft. Riv gulerødder på et rivejern. Pres vandet ud af det. Dette gøres nemt ved at placere det i et viskestykke, hvorefter væsken presses ud. Sæt revet gulerødder til side.
  2. I en skål blandes alle de tørre ingredienser: hvedemel, sukker, brun farin, vaniljesukker, kanel, stødt ingefær, muskatnød, bagepulver og natron. Rør det hele godt rundt.
  3. I en anden skål piskes alle de våde ingredienser sammen: vand, æg og olie.
  4. Vend nu de tørre ingredienser sammen med de våde. Vend det rundt med en dejskraber, indtil du har en ensartet dej.
  5. Vend til sidst revet gulerod i.
  6. Beklæd eller smør en springform (Ø22) og hæld din dej i.
  7. Bages på anden nederste rille i ovnen i ca. 45-55 minutter. Alt efter hvor kraftig din ovn er. Tjek om kagen er færdig ved at stikke en tandstik, grillspyd eller noget andet tyndt ned i den. Hvis du kan gøre det, uden der kommer dej på, så er den færdig. Hvis den begynder at blive lidt mørkebrun på toppen (uden at den er færdig), så kan du dække den til med staniol under det sidste bagetid. Så undgår du, at den brænder på.
  8. Tag den ud af ovnen og lad den afkøle på en bagerist.
  9. Fjern formen.
  10. Nu skal frosting laves. I en skål piskes smør, vaniljesukker, flødeost og flormelis indtil du har en ensartet cremet masse.
  11. Når kagen er afkølet halveres den på midten. Skær den evt. til, hvis den er hævet for meget op. Smør creme både imellem og ovenpå kagen. Pynt evt. med hakkede valnødder på toppen.

Bedøm denne ret

Gulerodskage med ostecreme opskrift

Opskrift på den lækreste gulerodskage med ostecreme. En gulerodskage er bare ikke en gulerodskage, hvis der ikke er den lækre cream cheese frosting på toppen.

Den her opskrift er lavet med olie, men man kan sagtens bytte olien ud med smør. Ligeledes kan den også bages i bradepande i stedet for springform. Det kan være mere praktisk, hvis man skal bage til mange.

LÆS OGSÅ: Fragilité roulade med bærskum

Gulerodskage med ostecreme

Kan jeg nøjes med creme på toppen?

Ja, hvis du ikke er til creme i midten, så laver du den selvfølgelig bare uden. Bare halver opskriften, så du ikke står med en masse creme efter. Du kan selv vælge om du blot vil smøre det på eller sprøjte det ud med en tyl og sprøjtepose. Det plejer vi at gøre, da det giver sådan et flot resultat. Cremen er nemlig nem at sprøjte ud, da den er rimelig fast. Sørg for at piske cremen rigtig godt, så du ikke har nogle klumper.

Gulerodskage med ostecreme

Gulerodskage er på top 3

Hvis vi skulle lave en top 3 over vores yndlings skærekager, så vil gulerodskagen uden tvivl være på den liste. Det er bare en fantastisk kage og også en af de kager, som faktisk er endnu bedre på 2. dagen og på 3. dagen. Derfor er det en af de kager, der kan bages i god tid inden den skal bruges, da den blot skal opbevares på køl. 

Sørg også for at lægge noget hushuldningsfilm eller evt. en plastikpose, som er klippet op, over. Hvis du har nogle stærke madvarer i køleskabet, så kan de nemlig godt afgive lugt og smag til kagen, hvis den ikke er dækket til.

Gulerodskage med ostecreme

Gulerodskage med flødeost – hvilken skal jeg bruge?

Det her uden tvivl den absolut bedste gulerodskage med flødeost creme. I vores øjne kan man ikke lave en gulerodskage uden flødeost. Og dertil kommer spørgsmålet: hvilken flødeost bruger i? I en opskrift som denne, hvor man blot skal bruge en neutral flødeost, så er mærket for os lidt ligegyldig. Vi har både brugt Philadelphia og den billige fra Aldi. Og vi synes ikke, at der er den store forskel. Så du kan roligt bare købe en billig udgave af flødeosten.

Så hvis du er frisk på at bage den bedste gulerodskage, som er svampet og lækker. Og som selvfølgelig har den lækreste ostecreme, så er det denne opskrift du skal bruge. Vi har allerede givet opskriften videre til mange i familien, da alle er kæmpe fan af den.

Følg også med på de sociale medier 

Du kan følge med på vores Facebookside, hvor vi ugentligt lægger spændende nye opskrifter op. Vi er også på Instagram, hvor vi nok er mest aktive. Du kan følge med på Instagram lige her.

Kommentarer

    1. Hej Sarah

      Der skal 2 dl. i. Vi har næsten lige skrevet alle vores opskrifter over manuelt fra vores gamle hjemmeside, så vi manglede lige at få skrevet vand på ingredienslisten 🙂 Men det er rettet nu!

      Knus

Skriv en kommentar

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven