Hakkebøffer i svampesauce Hakkebøffer i svampesauce Opskrift til 12345678910 personer Opskrift til 4 personer Forberedelsestid 20 minutter Tilberedelsestid 20 minutter Samlet tid 40 minutter Del Pin Print Beskrivelse Den bedste opskrift på saftige hakkebøffer i en cremet svampesauce. Server med kogte eller bagte kartofler og evt. en simpel salat. Så er det altså nem og lækker aftensmad, når det er bedst. Ingrediensliste 500 g. hakket oksekød 2 stk. løg 2 fed hvidløg 250 g. champignon 1 dl. hvidvin 1 stk. hønsebouillonterning 2,5 dl. madlavningsfløde 0,5 tsk. sovsekulør 150 g. bacon i skiver salt/peber Sesamkartofler 800 g. kartoffel 55 g. sesamfrø 4 spsk. raps- eller solsikkeolie salt Fremgangsmåde Hakkebøffer Hak løg og hvidløg fint. Rens champignon og skær i kvarte. Form 4 hakkebøffer: Krydr godt med salt og peber. Læg dem til side. Steg bacon, enten på en pande eller i ovnen. Hvis du steger i ovnen, så placer bacon på en bageplade beklædt med bagepapir. Placer med et par cm. mellemrum. Bages i ca. 10-15 min ved 200 grader varmluft (kan med fordel laves samtidig med kartofler). På en pande varmes ca. 2 spsk. fedtstof (olie eller smør) op. Herefter svitses løg og hvidløg først af. Herefter tilsættes champignoner. Lad det hele sautere, så det får farve. Tag det hele af panden og placer det i en skål eller dyb tallerken og sæt til side. Hæld 2 spsk. fedtstof på panden igen. Steg dine hakkebøffer af, så de får ca. 4 min. på hver side og får god farve. Herefter tages de af panden. På den varme pande tilsættes først 1 dl. hvidvin. Herefter tilsættes madlavningsfløde og 1 bouillionterning. Lad det hele simre. Tilsæt evt. et par dråber sovsekulør. Placer dine bøffer, stegte champignoner, løg og hvidløg tilbage i saucen. Smag til med salt og peber. Lad det hele simre i 7-10 min. Server med et stykke bacon på hver bøf og sammen med kartofler. Sesamkartofler Tænd ovnen på 200 grader varmluft. Skyl kartofler og skær ud i både. Placer i et ildfast fad. Hæld olivenolie udover kartoflerne. Vend kartoflerne rundt, så alle er dækket af olie. Krydr kartoflerne med sesamfrø og groft salt. Bag kartoflerne i midten af ovnen i ca. 30-40 min. alt efter hvor god din ovn er. Hold øje med dem efter 30 min. Bedøm denne ret Lås skærm Opskrift på hakkebøffer i svampesauce Her får du opskriften på en af de mest efterspurgte opskrifter, nemlig saftige hakkebøffer i en svampesauce. Det er de bedste og mest smagfulde hakkebøffer med bacon og så er det så nemt at lave, da det hele laves i én pande. Det er nem aftensmad både til hverdag, men også til weekenden. Vi har ofte fået retten som fredagsmad, da den er hurtig at lave men samtidig smager rigtig godt. Det er bare en god måde at gøre hakkebøffer mere spændende på, for vi oplever, at man ofte kører i de samme retter igen og igen. Så det her er en god ret til at prøve noget nyt og komme ud af sin comfort zone. LÆS OGSÅ: Karbonader med stuvede ærter Bøffer i svampesovs De her bøffer i svampesovs er blevet en stor favorit. Retten er super nem at lave og så er det samtidig en super måde at få lidt mere liv i de traditionelle hakkebøffer. Når man tilbereder dem i saucen, så får bøfferne nemlig lov til at trække smag og saft fra saucen. Og vi kan vist godt blive enige om, at en hakkebøf godt kan blive lidt tør, så derfor er denne ret så lækker. Du kan servere den med kogte eller bagte kartofler, kartoffelmos eller ris. Lige præcis det du har lyst til. Vi får den nok oftest til en omgang kartofler eller en cremet kartoffelmos. Det er sådan en rigtig god hverdagsret, som er hurtig at lave. Følg med på de sociale medier Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.
Hvordan kan det være at denne opskrift ikke kan tilføjes indkøbskurven? Det er simpelthen så nemt og lækkert ☺️ Bh. Mia Svar