Tilmeld nyhedsbrev

Hjemmelavede flødeboller

Hjemmelavede flødeboller

Hjemmelavede flødeboller

Opskrift til 15-18 stk.

Forberedelsestid

1 time

Tilberedelsestid

1 time og 30 minutter

Samlet tid

2 timer og 30 minutter

Beskrivelse

Opskrift på hjemmelavede flødeboller med marcipan og mørk chokolade. Et hyggeligt weekendprojekt, da det kræver tid og tålmodighed, men derimod er resultatet super godt og sådan en hjemmelavet flødebolle kan ingen da modstå. Vi prøvede også at overtrække med hvid chokolade og lys chokolade og det blev også super godt.

Ingrediensliste

Marcipanbunde

  • 200 g. marcipan

Skum

  • 130 g. sukker
  • 50 g. glukosesirup
  • 37 g. vand
  • 72 g. pasteuriserede æggehvider
  • 2 tsk. vaniljesukker

Overtræk

  • 300 g. mørk chokolade
  • 3 tsk. kokosolie
  • Evt. kokosmel

Fremgangsmåde

1. Tænd ovnen på 200 grader varmluft. En bageplade med bagepapir gøres klar. Skær skiver på ca. 0,5 cm. tykkelse af din marcipan. Placer stykkerne på bagepladen.
2. Bag marcipanskiverne i ca. 5-7 min. eller indtil de får en smule farve.
3. Tag dem ud af ovnen og lad dem køle af.
4. I en gryde tilsættes sukker, glukosesirup og vand. Kog det op til en sirup, som skal være 120 grader. Når siruppen når 110 grader, så begynder du at piske dine æggehvider sammen vaniljesukker. Når sirup har 120 grader, så tages den af varmen og hældes herefter i en tynd stråle ned i æggehviderne, imens der piskes kraftigt.
5. Pisk indtil massen bliver “sej” og du ikke kan piske mere.
6. Put dit skum over i en sprøjtepose, evt. med en tyl. Sprøjt dine flødeboller op.
7. Lad skummet “sætte sig” i nogle timer (på den måde er det nemmere at overtrække med chokolade).
8. Hak chokolade fint. Smelt 2/3 del af chokoladen over vandbad sammen med kakaosmør. Når chokoladen er smeltet, så tages den af varmen og hældes over i resterende 1/3 af chokoladen. Lad det smelte sammen til en ensartet masse.
9. Nu skal flødebollerne overtrækkes. Man kan bruge mange teknikker til at gøre dette. Du kan sætte flødebollen på en gaffel og herefter forsigtigt hælde chokolade over flødebollen. Du kan også pensle den forsigtigt med en pensel.
Du kan også vende hele flødebollen ned i chokoladen, men det kræver, at man har en rigtig fast skum, så derfor vil vi helt klart anbefale første eller anden mulighed.
10. Sæt flødebollerne tilbage på en bageplade og drys evt. med kokos. Lad dem størkne, inden du flytter på dem.

Bedøm denne ret

Nem opskrift på klassiske flødeboller med marcipanbund og mørk chokolade. Flødeboller er, efter vores mening, et lidt større projekt, så hvis man giver sig i kast med det, så skal man bevæbne sig med en stor portion tålmodighed og en hel formiddag, da det godt kan tage lang tid. Når det så er sagt, så er det et hyggeligt projekt, som vi ofte laver sammen med venner og familie.

Hvis vi skal være ærlige, så er de der fabrikslavede flødeboller, som man havde med i skolen til fødselsdag, ikke rigtig vores kop the, men disse hjemmelavede er derimod virkelig gode! De har en sprød og lækker marcipanbund, luftigt creme i midten og så den mørke chokolade udenpå.

Skriv en kommentar