Hjemmelavet guf til is

Hjemmelavet guf til is - jordbær, hindbær og lakridssmag
Opskrift til personer Opskrift til 6 personer

Forberedelsestid

30 minutter

Tilberedningstid

5 minutter

Samlet tid

35 minutter

Beskrivelse

Her får du opskriften på hjemmelavet guf til is. Du får en grundopskrift og kan herefter lave både jordbærguf, hindbærguf og lakridsguf.

Ingrediensliste

  • Grundopskrift til guf

  • 140 g. sukker
  • 250 g. vand
  • 160 g. æggehvide
  • Jordbærsmag

  • 4 spsk. jordbærmarmelade
  • 5 dråber rød frugtfarve
  • Hindbærsmag

  • 4 spsk. hindbærmarmelade
  • 5 dråber rød frugtfarve
  • Lakridssmag

  • 2 tsk. lakridspulver
Læg i kurven til
I samarbejde med Nemlig.com

Fremgangsmåde

Guf

  1. I en gryde kommes sukker og vand. Kog det op til sukkeret er opløst og sukkerlagen har en temperatur på 117 grader.
  2. Imens sukkerlagen får sin temperatur, så piskes æggehvider skummende med en elpisker eller i en røreskål. Når sukkerlagen har rette temperatur, så hældes den forsigtigt i en tynd stråle ned i æggehviderne, imens der fortsat piskes. Fortsæt med at piske til du har en fast guf.
  3. Du har nu en god grundopskrift på guf.

Jordbærsmag

  1. Blend jordbærmarmeladen med en stavblender og pisk det i dit guf sammen med rød frugtfarve.

Hindbærsmag

  1. Blend hindbærmarmeladen med en stavblender og pisk det i dit guf sammen med rød frugtfarve.

Lakridssmag

  1. Pisk lakridspulver i dit guf.

Hjemmelavet guf til is

Her får du en super nem og lækker opskrift på hjemmelavet guf til is. Vi kan vel ikke være de eneste, som elsker sådan en gammeldags isvaffel med iskugler og masser af guf? Det smager jo helt fantastisk og så er det faktisk super nemt at lave selv. Guf til is er en elsket klassiker, som især forbindes med ishuse og hyggelige sommerdage. Den luftige og søde topping er kendt for sin bløde konsistens og karakteristiske smag, som passer perfekt til både softice, kugleis og forskellige desserter.

Hjemmelavet guf er nemt at lave og giver en autentisk ishusoplevelse hjemme i køkkenet. Kombinationen af sukker, æggehvider og vanilje skaber den lette og luftige konsistens, som mange forbinder med en ægte gammeldags isvaffel. Guf har været en fast del af dansk iskultur i generationer og er fortsat en favorit blandt både børn og voksne.

LÆS OGSÅ: Se alle vores opskrifter på hjemmelavet is her

hæld sukkersirup i til guf

Hvordan laver man guf til isvafler?

Sådan her laver du guf til isvafler. Det er så nemt og smager så lækkert! Vi kan umuligt være de eneste, som har tænkt over, hvordan de laver den lækre guf man får ved diverse ishuse. Så nu har du altså opskriften på hvordan man laver guf og du kan nu lave dit helt eget guf.

En klassisk guf opskrift laves typisk ved at piske æggehvider og sukkermasse til en luftig marengsmasse.Mange vælger at smage guffen til med vanilje, jordbær, hindbær, citron eller lakrids. Disse smagsvarianter giver et moderne twist på den traditionelle guf.

hjemmelavet guf til is

Vi har her lavet både en grundopskrift på guf og så lavet 3 forskellige varianter. Der er jordbærguf, hindbærguf og lakridsguf. Vores favorit må nok være enten jordbærguf eller hindbærguf, men det er nok også fordi, at det får sådan en flot lyserød farve.

hindbærguf

lakridsguf

Hjemmelavet guf til is - jordbær, hindbær og lakridssmag

Hvor længe kan hjemmelavet guf holde sig?

Det kan holde sig i én dag i en lufttæt beholder. Så hvis du skal bruge det om aftenen, så kan du godt piske det nogle timer før det skal bruges. Det er også praktisk, hvis du gerne vil lave flere forskellige slags guf.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers. Er du vild med vores opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan købe her.

Skriv en kommentar

Kommentarer

    1. Hej Anne Sofie,

      Vi ville personligt i hvert fald gange med to og så dele i 3 smage. Men det kommer også an på hvor mange mennesker det er til 🙂

      Kh

  1. Prøvede i dag med to forskellige slags guf.
    En med hindbærmarmelade og en med hybenmarmelade.
    Den med hyben var lige til en delikatesse isbar. Kan helt klar anbefales.

    1. Hej Simone,
      Det tror vi desværre ikke, at man kan. Den ”størkner” lidt på overfalden, da der er meget sukker i 🙂
      Kh