Hurtig mazarintærte med bærskum Hurtig mazarintærte med bærskum Opskrift til 123456789101112131415161718192021222324252627282930313233343536373839405051525354555657585960 personer Opskrift til 4 personer Forberedelsestid 10 minutter Tilberedelsestid 20 minutter Samlet tid 30 minutter Del Pin Print Beskrivelse Opskrift på en hurtig (næsten hjemmelavet) mazarintærte med bærskum og friske bær. En lækker sommerkage, som hurtigt kan bikses sammen. Ingrediensliste 1 stk. mazarinkage 75 g. frosne hindbær 2 spsk. sukker 1,5 dl. piskefløde 75 g. jordbær 30 g. hindbær 30 g. blåbær Fremgangsmåde Kog frosne hindbær op med sukker og et par spiseskeer vand. Lad det afkøle og mos det godt sammen. Hvis du skal bruge den hurtigt, så sæt den i fryseren, så køler den hurtigt helt af. Pisk fløde til flødeskum. Skyl bær og halver evt. jordbær. Vend den afkølede hindbærcoulis i den piskede flødeskum. Tag papiret af mazarinkagen og læg den på et fad eller tallerken. Kom bærskum ovenpå og top med friske bær. Server med det samme. Bedøm denne ret Lås skærm Opskrift på hurtig mazarintærte med bærskum Her får du opskriften på en hurtig mazarintærte med bærskum, som kan bikses sammen på under 30 minutter! Den absolut lækreste sommerkage, som hverken kræver mange ingredienser eller lang tid i køkkenet. Vi har snydt lidt og brugt en færdigkøbt mazarintærte, som vi så har gjort endnu mere luksus. Den har fået et godt lag bærskum på og masser af friske sommerbær. Kagen er genial til sommerfester eller hvis du får uventede gæster på besøg. Til selve bærskummen har vi brugt frosne hindbær, men her kan du bruge alle slags bær. Du kan også blot vende noget marmelade i flødeskummet. Så har man også en hurtig bærskum. Pynt endelig også med de bær, som du har lyst til. Vi brugte en blanding af jordbær, blåbær og hindbær. Skal den gøres ekstra luksuriøs, så kan du smelte noget ribsgele ved lav varme og så pensle det på den færdige kage. Så får du lidt det look, som man ofte får i en frugttærte fra bageren. LÆS OGSÅ: Se flere ideer på hurtige desserter her Dessert på 30 minutter I virker til at være vilde med de her hurtige desserter, som kan laves på 30 minutter eller derunder. Det gør vi også selv! Især her om sommeren, hvor man ofte får lyst til noget sødt eller gerne vil byde gæster på noget lækkert. Så er det genialt at have sådan en dessert her i baghånden. Vi kan derfor kun anbefale altid at have et par købte mazarintærter på lager. De kan trylles om til denne frugttærte, men også en helt almindelig jordbærkage. Følg med på de sociale medier Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi har også en app! Hvis du er interesseret i flere opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan se og købe lige her.